Jeg skal ud og bruge mine hænder

Jeg skal ud og bruge mine hænder
Foto: Klaus Holding
DELUXE | Mandag 14. oktober 2024 • 19:00
Af:
Klaus Holsting
DELUXE | Mandag 14. oktober 2024 • 19:00

Fotograf Klaus Holstings portræt af en generation

Sebastian Hjorth Pedersen, 27 år, Grundforløb 2, Tømreruddannelsen, Campus Bornholm.

Det er megafedt at gå her, jeg har gået på læreruddannelsen og i gymnasiet, men det er ikke rigtig mig. Jeg skal ud og bruge mine hænder, jeg vil meget hellere bygge ting end læse om ting.

Jeg har også boet i København i tre år, men det duede ikke, selvom jeg da godt kan savne de mange muligheder ovre, det er ikke kun minigolf og bowling man kan vælge. Biografen på Fisketorvet er måske også lidt bedre end i Rønne. Men det vil jeg gerne undvære, for jeg elsker også roen på Bornholm. Der er lidt mere venlighed her, når vi arbejder for Hr. og Fru. Jensen, bliver man tit inviteret til en kop kaffe og en snak. Det kan jeg godt lide.

Den ene dag skal jeg lave vinduer, den anden dag skal jeg lægge gulv, jeg lærer noget nyt hver dag. Det er bare det med at huske det hele.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man også kan smile på en regnvejrsdag og kan holde den gode tone, også når man nogle gange bliver lidt presset.



FÅ ABONNEMENT