Hvordan giver det strøm til Bornholm?

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Hvordan kan der overhovedet være tvivl om, hvorvidt Bornholm skal tilkobles energiøen, når strømmen produceres lige uden for vores kyst? Tidende har spurgt eksperter og politikere om, hvad der kan spænde ben.

For mange bornholmere – og formentlig også for mange uden for øen – fremstår det nok som en selvfølge, at Bornholms elnet skal kobles direkte på Energiø Bornholm.

Når der alligevel bygges en gigantisk energiinfrastruktur, hvorfor skulle vi så ikke også selv få glæde af strømmen?

Alligevel er det netop nu et åbent politisk spørgsmål, om tilkoblingen skal med i den aftale om Energiø Bornholm, som forligskredsen på Christiansborg forhandler i disse dage.

Forhandlingerne blev indledt onsdag, efter at Danmark og Tyskland mandag underskrev en aftale om samarbejde om energiøen. De fortsætter fredag, og et af de uafklarede punkter er, om – og hvordan – det bornholmske elnet skal kobles på.

Ser man nærmere på sagen, viser det sig, at det ikke er teknikken, der spænder ben. Det er derimod en kombination af økonomi, lovgivning og politiske hensyn, som gør spørgsmålet en anelse mere kompliceret.

Skal fungere sammen

Energiø Bornholm er ikke et almindeligt havvindprojekt. Det er tænkt som et internationalt knudepunkt, hvor strøm fra store havvindmølleparker i Østersøen samles og sendes videre til både Danmark og Tyskland.

I første omgang er der planlagt en elforbindelse på 1,2 gigawatt til Sjælland – en kapacitet, der svarer til elforbruget i flere hundrede tusinde husstande.

Bornholms elnet er derimod relativt lille og er i dag koblet via et søkabel til Sverige. Det betyder, at øens elinfrastruktur er indrettet til et helt andet forbrugsmønster og en helt anden rolle i energisystemet end den, Energiø Bornholm er designet til at udfylde.

At koble de to systemer sammen er derfor ikke bare et spørgsmål om at trække et kabel mere. Det handler om at få to net, der er bygget til vidt forskellige formål, til at fungere stabilt sammen. Alligevel er konklusionen fra Energinet klar: Det kan godt lade sig gøre.

Teknikken er løst

Ifølge Energinet er der nemlg ikke noget teknisk til hinder for at koble Bornholms elnet på Energiø Bornholm. Det slog selskabet fast i en analyse, der blev sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i efteråret 2024.

Analysen viser, at en tilkobling er både teknisk gennemførlig og samfundsøkonomisk fordelagtig. Energinet forventer en samfundsøkonomisk besparelse på omkring én milliard kroner over 40 år, blandt andet fordi Bornholm i dag forsynes via et søkabel til Sverige, som på sigt kan undværes.

Derudover peger analysen på, at bornholmerne kan få mere stabile elpriser, og at der bliver plads til yderligere grøn elproduktion på øen. Samtidig understreger Energinet, at der er tale om en løsning, som aldrig er prøvet før.

– Det er ikke gjort før, at man har koblet et lille forbrugsområde til en stor produktionsenhed som Energiø Bornholm, har Energinet tidligere oplyst.

Det kræver avanceret styring for at sikre, at Bornholms elnet ikke overbelastes, og at forsyningssikkerheden bevares. Ifølge Energinet er disse udfordringer dog håndteret gennem udviklingen af nye tekniske løsninger.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, deler vurderingen.

– Der skulle ikke være nogle tekniske stopklodser, og det vil da være smart at tænke det ind fra starten af, siger han.

Skal følge strømbehovet

Et centralt spørgsmål i diskussionen er, hvad Bornholm konkret ønsker at få ud af en direkte tilkobling til energiøen. Ifølge Brian Vad Mathiesen er det ikke givet, at en tilkobling automatisk skaber lokal værdi på længere sigt.

– Jeg tror, at Bornholm får noget ud af energiøen uanset hvad. Etableringen af energiøen, logistikken om den og selve konstruktionsfasen vil aflede nogle jobs næsten uanset hvad, siger han.

Hvis Bornholm også skal have et varigt udbytte, kræver det dog, at man lokalt gør sig overvejelser om, hvordan man vil udnytte adgangen til store mængder grøn strøm.

– Man er tæt på meget store mængder strøm, og det giver en mulighed for at gøre sig attraktiv i forhold til at anvende den strøm og skabe en eller anden form for innovation omkring det, siger energiprofessoren.

Han peger på muligheder som power-to-x-anlæg, datacentre eller andre virksomheder med højt elforbrug. Samtidig understreger han, at en tilkobling ikke er gratis og derfor bør baseres på et reelt behov.

– Efter min mening kræver det, at man kan se, at strømbehovet stiger på Bornholm for at kunne retfærdiggøre, at man har en tilslutning i det omfang, siger han.

Hvem skal betale?

Selvom Energinets analyse peger på en samlet samfundsøkonomisk gevinst, er spørgsmålet om finansiering langt fra afklaret.

For den konkrete regning for at koble Bornholms elnet på energiøens infrastruktur lander ikke automatisk det samme sted som gevinsten.

Søren Møller Christensen, direktør i Baltic Energy Island, peger på, at elnettet i Danmark er opdelt i et overordnet transmissionsnet, som Energinet har ansvaret for, og lokale distributionsnet, som drives af såkaldte DSO’er.

– Normalt er det det lokale netselskab, DSO’en, der betaler for den type tilkoblinger, siger han.

På Bornholm vil det i praksis betyde, at udgiften lander hos det lokale netselskab og dermed i sidste ende hos de bornholmske elforbrugere. Og det finder Baltic Energy Island urimeligt.

– Vi har fra bornholmsk side sagt, at den udgift, der er hos Trefor ved tilkobling, synes vi, resten af Danmark skal være med til at betale. Det er urimeligt, at de bornholmske forbrugere skal stå med hele regningen.

– Hvis resten af Danmark tjener en milliard på, at man gør sådan her og dermed slipper for andre udgifter, for eksempel et nyt søkabel til Sverige, så kan det ikke passe, at Bornholm skal betale for det, siger Søren Møller Christensen.

At lade resten af Danmark være med til at betale kræver imidlertid en politisk beslutning, fordi det bryder med de gældende principper for finansiering af elinfrastruktur. Og netop her opstår bekymringen for præcedens.

– Hvis man laver en særordning her, hvad betyder det så for andre steder i landet? Det er det spørgsmål, politikerne også skal forholde sig til, siger han.

Tvivl om EU-regler

Onsdag morgen sagde SF’s energiordfører, Claus Jørgensen, til DR Bornholm, at der kan være udfordringer i forhold til EU-regler og statsstøtte, men uden at uddybe nærmere.

Over for Tidende oplyser han blot, at emnet kort har været berørt i forhandlingerne.

Hvad der konkret menes med EU-regler, står dog uklart. Tidende har også forsøgt at række ud til flere andre energiordfører fra forligspartierne, men det er sparsomt med informationen.

Det bornholmske folketingsmedlem Lea Wermelin (S), der også er en del af forhandlingerne, er dog lidt mere meddelsom. Hun genkender ikke billedet af EU-regler som en egentlig stopklods.

– Jeg er ikke blevet præsenteret for nogle EU-regler, som rent praktisk skulle gøre det umuligt, siger hun.

Selvfølgelig skal Bornholm kobles på

Ifølge Wermelin handler diskussionen snarere om, hvordan man indretter en model, der både er lovlig og politisk holdbar.

– I forhold til hele energiøen skal statsstøtten godkendes. Det er helt normale procedurer, og det plejer vi at få til havvind, fortæller hun.

Og Lea Wermelin er ikke i tvivl om, hvor hun selv står.

– Selvfølgelig skal vi kobles på. Jeg kan slet ikke forestille mig andet. Det vil også være helt galimatias, hvis det ikke sker.

Hun erkender, at der følger både regninger og politiske beslutninger med, men forventer ikke, at det ender med et nej.

– Der er masser af bøvl, men det er der jo tit, når man laver politik, siger Wermelin.

Også Søren Møller Christensen fastholder, at Bornholm bør kobles på energiøen, når den en gang er klar til at producere strøm.

– Energinets analyse viser jo, at det kan lade sig gøre teknisk, og der er en god samfundsøkonomisk case i det for Danmark. Medmindre noget har ændret sig der, og det har jeg ikke hørt noget om, så burde den jo ligge lige til højrebenet.