Sideløbende nedskalerer myndighederne også kapaciteten for PCR-test fra 1. september – fra 170.000 til 100.000 daglige test.
"Ændringerne betyder, at nogle vil få længere til teststederne, og ikke alle vil have maksimalt 20 kilometer til nærmeste teststed. Testindsatsen vil fortsat blive tilrettelagt, så der er et landsdækkende net af teststeder", oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.
Hvad der de kommende uger skal ske med de tre bornholmske teststeder, som drives af Copenhagen Medical, er endnu uvist. Fredag formiddag oplyste projektleder Falke Bang, at kontrakten om brug af Søndermarkshallen i Rønne udløber 31. august, og kommunen og regionen har ikke lagt sig fast, hvor et eventuelt nyt teststed i Rønne indtil 8. oktober skal placeres. Copenhagen Medicals aftaler om testcentre i Allinge og Nexø løber indtil 8. september.
Efter udfasningen af testcentrene drevet af private aktører vil hurtigtest kunne tilbydes på nogle PCR-testcentre.