– Jeg vil gerne sige tak til bestyrelse, chefgruppe og medarbejdere for et formidabelt samarbejde gennem de mange år. Vi har virkelig skabt resultater - ikke kun for havnen i Rønne, men for hele det bornholmske samfund. Jeg er sikker på, at organisationen er parat til at gribe de muligheder, der fremover viser sig i kølvandet på den grønne omstilling, og jeg ønsker havnen alt det bedste fremover, siger Thomas Bendtsen.
Thomas Bendtsen fortsætter som direktør, indtil en ny direktør er på plads senest den 1. juni 2022. Arbejdet med at rekruttere hans afløser er sat i gang, oplyser bestyrelsesformand Lars Karlsson.
"Bestyrelsen for Port of Roenne A/S har været orienteret om Thomas Bendtsens ønske om fratrædelse gennem længere tid, og skiftet har derfor været tilrettelagt længe," skriver Rønne Havn i pressemeddelelsen.