Galleri Rasch sagde farvel med fisk og farver

Galleri Rasch sagde farvel med fisk og farver
På podier i midten var Hanne Ø. Petersens upcyclede smykker udstillet, mens man til højre kan se Verner Bendtsens collager af fisk udklippede i en række forskellige print. På væggen bagved ses Esben Baggers farvestrålende malerier af ansigtsudtryk. Foto: Berit Hvassum
KUNST | RØNNE | ABONNENT | 12. JUL 2021 • 11:00
KUNST | RØNNE | ABONNENT
12. JUL 2021 • 11:00

– Jeg må sige, at det er lidt vemodigt. Vi har haft tolv gode år her med pragtfulde udstillinger fra både indland, udland og især fra Bornholm. Men nu er det så den sidste, sådan lød den lidt bevægede velkomst til Galleri Raschs udstilling lørdag, der blev holdt af bestyrelsesmedlem Hanne Blem Bidstrup.

En udstilling, der meget passende havde fået titlen "Den sidste", og dermed lagde kimen til et farvel. Ikke til Galleri Rasch, men til adressen på Nørregade i Bornholms Tidendes gamle rotationshal, hvor galleriet har haft til huse de seneste tolv år.

Det var dermed også med blandede følelser, at man nu vinkede farvel til nogle rammer, der har været mere end fordelagtige for at udstille kunst, forklarede formand Per Jensen.  – Det har været et fantastisk sted at udstille. De store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald, og rummet som gammel rotationshal, skaber muligheder for at udstille kunst i store formater. Det finder vi ikke andre steder i Rønne, fortalte formanden, der kunne løfte sløret for, at man efter mange måneders søgen endelig var landet på nye lokaler til galleriet, som bliver den gamle vejerbod ved Søndre Bådehavn i Rønne. 

Værker fra egne rækker

Galleri Rasch kunne på dagen kigge tilbage på en lang årrække med udstillinger fra en bred palette af kunstnere, der udover Bornholm, blandt andet også har huset nationaliteter som Japan, USA og Baltikum. 

Til afskedsudstillingen havde man dog fra bestyrelsens side valgt at udstille kunstnere fra egne rækker. Det var nemlig de fire bestyrelsesmedlemmer Esben Bagger, Hanne Ø.Petersen, Verner Bendtsen og ikke mindst formanden selv, Per Jensen, der fremviste deres værker. 

– Vi har valgt at gøre det på den måde, fordi det er sidste gang, at vi er her. Igennem årene har vi aldrig ville promovere os selv som kunstnere, da vi først og fremmest er en bestyrelse, der skal sørge for at arrangere udstillingerne. Men i bestyrelsen blev det altså besluttet, at dette var en fin måde at sige farvel på, sagde Per Jensen. 

Politiske værker

Selv har han malet siden han var 13 år, og havde til udstillingen medbragt værker fra de seneste par år. Det rummede både malerier, ætsninger, lavet på metalplade, og en enkelt skulptur.

Omdrejningspunktet for de medbragte værker var især klimaforandringer og i den forlængelse også den allestedsnærværende coronapandemi, forklarede Per Jensen. 

– Alt er lavet på iagtagelser og påvirkninger, jeg får udefra. Det handler meget om for mig at lege lidt med udtrykkene og sætte dem ind i nye sammenhænge, forklarede Per Jensen, der blandt andet havde taget maleriet Udbrud med, der afbilledede to viruspartikler i toppen af billedet, mens der i bunden var malet en Dahlia blomst, der meget passende bærer navnet Karma Corona.

For Per Jensen handler det meget om at hans værker skal udtrykke nogle klare observationer om samfundet, der derfor også besad en vis portion samfundskritik. Dette kunne også findes i den ene skultpur, han havde medtaget i udstillingen. Et væltet skakbræt, udformet i granit, der havde fået titlen Slutspil.

– Det er især klimaproblemer og coronakrisen, der har givet inspiration til mine værker her. Jeg synes det er påfaldende at opleve, hvordan tingene går i ring, og jeg har derfor også medtaget et digt inspireret af T.S. Elliots 100 gamle digt Ødemarken, fordi jeg synes, at det er påfaldende, at de problematikker, han fremhævede her for 100 år siden, stadig er relevante i dag, fortalte Per Jensen. 


På Galleri Rasch afskedsudstilling "Den Sidste" udstiller bestyrelsen egne fire medlemmer deres værker. Fra venstre er det Esben Bagger, Hanne Ø. Petersen, Verner Bendtsen og Per Jensen. Foto: Berit Hvassum

Farverige ansigtsudtryk

Hos kunstner Esben Bagger havde coronakrisen også givet anledning til inspiration i hans medbragte værker. Her dominerede den kraftfulde farvepalette, hvor maleren havde lavet udtryk i stærke gule, blå og røde farver.

Og det var vigtigt at fremhæve, at der ikke var tale om portrætter, men tværtimod udtryk, fortalte Esben Bagger.

– Det er ikke portrætter, men udtryk. Inspirationen opstod under coronakrisen, hvor man så så mange forskellige udtryk rulle over fjernsynet i blandt andet i nyhederne, og jeg blev meget optaget af ansigtsudtrykkene, hvad enten de leverede positive, negative eller konspiratoriske budskaber. Det gav det mig en forløsning at kunne afbillede det, fortalte Esben Bagger, der har startet malerierne ud som skitseringer og dernæst bygget udtrykket op med sin farverige palette, hvor penselstrøgene skaber nye konturer i ansigtet. 

– Jeg har altid malet i de her stærke farver, men tidligere har mine motiver primært været dansende par og frodige kvinder. Fascinationen af udtryk er nok kommet i forbindelse med coronakrisen - hvor vi jo heller ikke har set så mange ansigter bag mundbindene, fortalte Esben Bagger. 

Smykker og fisk

De resterende to kunstnere Hanne Ø. Petersen og Verner Bendtsen havde imidlertid ikke hentet inspiration fra coronakrisen. 

Hanne Ø. Petersen havde udstillet en lang række af hendes smykker lavet af genbrugsmaterialer, og som hun forklarede lagde sig ind i tidens miljørigtige begreb Upcycling (kreativt genbrug af bortkastede produkter og affaldsmaterialer red.).

For Verner Bendtsen var omdrejningspunktet fisk og den blå verden, som han havde afbilledet i både collager, malerier og en enkelt skulptur. Særligt hans collager af fisk, der rummede den samme skabelon af en fisk, udformet i en lang række forskellige print fra blandt andre magasiner og skoleatlas, vakte opsigt. Inspirationen havde han hentet fra barnsben af, fortalte han. 

– Det er en fascination fra min barndom, hvor jeg som dreng løb meget nede ved den gamle oliebro i Sydhavnen og tit lå og kigge derfra ned på havets bund. Det var jo vildt fascinerende at følge med i livet dernede, og det er nok, hvad der er blevet hængende, fortalte Verner Bendtsen.