Meget værdifuldt
Bornholms Oliemølle er en af de virksomheder, der har haft udbytte af arbejdet i Bornholms Fødevareklynge. Partnerne Hans Hansen og Henrik Kai Hansen har arbejdet med certificering, og gennem fødevareklyngen har de fået defineret deres konkrete behov, så de står bedre rustet i en hård, international konkurrence og med nye, grønne kunder.
– Vi vil gerne sikre os, at vi kan være en attraktiv leverandør til hele verden, og det betyder, at man skal kunne dokumentere nogle temmelig komplicerede certificeringskrav. Med hjælp fra Bornholms Fødevareklynge har vi fået defineret de krav, fortæller de i pressemeddelelsen.
Også NXØ Brewery har haft glæde af fødevareklyngen, der har haft kontakt til de mange nye fødevarevirksomheder, som har etableret sig på Bornholm i de seneste år.
– For en nystartet virksomhed som min har det været meget værdifuldt at kunne få vejledning om for eksempel egenkontrol, men også inspiration til at lave oplevelser ved festivaler og events, fortæller Paulie Melnyk i pressemeddelelsen.