Festival samarbejder med vandrerhjem om overnatning

Festival samarbejder med vandrerhjem om overnatning
Dance Vibration samarbejder med Nordskoven Strand Camping for at kunne tilbyde festivalgæster overnatningsmulighed. Arkivfoto: Allan Rieck
Torsdag 20. maj 2021 • 12:26
Henrik Nielsen
Journalist
Torsdag 20. maj 2021 • 12:26

KULTUR

Et samarbejde med Nordskoven Strand Camping gør det muligt for foreningen Dance Vibration at tilbyde overnatning i forbindelse med musikfestivalen Golden Island Festival i midten af juli.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

På grund af de gældende coronarestriktioner er det ikke muligt for musikfestivaler at tilbyde overnatning på festivalområdet, som der ellers er tradition for. Derfor har Dance Vibration indgået et samarbejde med campingpladsen, der ligger halvanden kilometer fra festivalpladsen på det tidligere landsstævnestadion.

Muligheden for at reservere teltplads fremgår, når man køber billet, fortæller Dance Vibration.

For at leve op til de gældende restriktioner vil festivalpladsen i øvrigt være inddelt i fire sektioner med plads til 500 personer i hver sektion.

– Vi er i tæt kontakt med respektive myndigheder, og alle gældende restriktioner vil blive overholdt. Vi håber på stor opbakning fra de bornholmske festivalgæster, og vi glæder os til at tage imod alle de, der ligesom os ønsker at støtte op om kulturlivet i trygge rammer, fortæller næstformand Annika Holst i Dance Vibration i pressemeddelelsen.

På programmet er Italo Brothers, DJ Aligator og Kongsted. Flere artister bliver offentliggjort løbende.

FÅ ABONNEMENT