Foto: Almegårds Kaserne
1. JAN 2021 • 10:09 • AF HOLGER-LARSEN • GRATIS
En nytårshilsen fra kasernen
Nytårsvagten på Almegårds Kaserne bestrides i år af Marineeskadronen fra Opklaringsbataljonen. Vagtmandskabet består af sergent S.H. Sonne og konstabeleleverne C. Regina og L. Storr.
På vegne af garnisonskommandant, oberstløjtnant Nicolai Abildgaard, og chefen for Opklaringsbataljonen, oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen, aflagde major Torben H. Petersen, chef for Garnisonsstøtteelement Rønne, hovedvagten besøg og ønskede personellet et godt nytår.
Torben H. Petersen skriver i en pressemeddelelse, at man samtidig sendte en nytårshilsen til de udsendte soldater i Afghanistan.