ERHVERV
Efter 50 år i familiens eje har Jens Ipsen valgt at afhænde Hotel Siemsens Gaard i Svaneke.
Det oplyser en pressemeddelelse fra hotelejeren.
Det var Jens Ipsens forældre, Tenna og Will Ipsen, der i 1971 overtog hotellet i den gamle købmandsgård på havnen, samtidig med at de drev naboejendommen, Hotel Østersøen.
Hotel Siemsens Gaard har været drevet som familiehotel, siden 1986 med Jens og Henrik Ipsen som ejere og fra 2012 med Jens som eneejer.
Hotellet, restauranten og den hyggelige terrasse med udsigt til havnen har i årenes løb dannet ramme om ferier, selskaber og konferencer.
Den 22. februar i år overtages hotellet af Hugust Holding ApS.
Arkivfoto: Berit Hvassum