Det er Cystisk Fibrose Foreningen, som på denne måde sætter fokus på organdonation op til Organdonationsdagen på lørdag den 9. oktober. Ænderne har et lille skilt om halsen, med historien om en person, hvis liv blev reddet, fordi en anden havde taget stilling til organdonation og de gule ænder videregiver også en opfordring til at tage snakken om organdonation.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Formålet er at bringe et smil på folks læber og samtidig få dem til at tale om organdonation med familie, venner og bekendte – og i sidste ende tage stilling og gå ind på sundhed.dk og registrere sin holdning til organdonation.
I uge 40 sætter 180 frivillige i hele Danmark over 5.700 små gule ænder ud på offentlige steder.