– Men nu er det simpelthen lykkedes, og så går vi i gang.
Det er nemlig Bornholms Regionskommune, der sætter midler af til havnene, og det har været noget af et projekt at få pengene fra havnegruppen til at fungere så godt som overhovedet muligt, så der ved slutningen af sæsonen kunne blive råd til at give havnene en omgang.
Havnemesteren fortæller, at man også er gået i gang i Allinge, for det var netop de to havne, der fik nogle ordentlig hug ved den seneste storm.
– Det var de to havne, der fik østenstormen her sidst, og derfor er det også dem, vi prøver at sikre, så der kan komme et nyt stykke blæsevejr uden at det hele vælter igen. Så man fuger revnerne op med cement, og på den måde lukker vi hullerne, så vandet ikke kan komme ind og løfte stenene.
Han forklarer, at det er så simpelt som at få lukket af, så et stort vandtryk løber hen over muren i stedet for at løfte muren i stykker. Vand kan nemlig løfte langt mere, end man måske lige går og tror.