Debat: Intet humanistisk ved regeringens flygtningepolitik

LÆSERBREV

Forleden skrev Mattias Tesfaye et forsvar for regeringens flygtningepolitik om betegnede den som humanistisk. Men ord mister mening, hvis det skal kaldes humanisme.

Der er ikke noget humanistisk ved at lukke grænserne og indgå tvivlsomme aftaler med regimet i Rwanda. Der er ikke noget humanistisk ved at sende syrere, der igennem 7 år har opbygget et liv i Danmark, tilbage i livsfare i Assads diktatur. Der er intet humanistisk ved, at mere end 500.000 mennesker med permanent ophold i Danmark de facto udelukkes fra et statsborgerskab og politisk indflydelse i det land, hvor de lever. Intet humanistisk ved, at tvinge folk ud af deres bolig og endda rive den ned med baggrund i stereotype forestillinger om etnicitet og nationalitet.

Tesfayes anden påstand, at regeringens politik hjælper mere, er ærligt talt også temmelig skæv. Selvfølgelig skal der mere støtte til nærområderne. Men for en asylansøger fra Syrien er Rwanda bare ikke en del af nærområdet. Der er længere fra Damaskus til Kigali end til København. Vi skal påtage os vores ansvar som et rigt land og tage vores del af verdens flygtninge, i stedet for at overlade folk på flugt til ny usikkerhed og vold i tvivlsomme regimer som Rwanda og Tyrkiet.

Danmark skal igen tage kvoteflygtninge og dermed lette presset på bl.a. de overfyldte lejre i Libanon. Det er direkte pinligt at vi sidste år kun tog 200 flygtninge. Det klinger desværre også meget hult, når en minister, der støtter op om EU’s grænsepolitik, der forhindrer at skibbrudne på Middelhavet reddes i land, begræder de mange dødsofre.

En humanistisk flygtningepolitik kræver, at vi sadler helt om, og opgiver ideen om at sende folk tilbage til lande, de er flygtet fra, når først de har levet her årevis. Vi skal i stedet satse fuldt integrationen af vores nye medborgere. Give dem et helle og byde dem velkommen. Se det er humanisme!