Debat: Er socialdemokraterne nu egentlig også 'Bornholms stemme'?

SYNSPUNKT

Nu er vi godt inde i genoplukningen af det bornholmske samfund. Det er overordnet gået rigtigt godt – vi har haft lave smittetal, og selvom det var pinligt, da vi blev udskammet på nationale nyhedskanaler, fordi vi ikke lod os teste i tilstrækkelig omfang, så er smitten jo ikke stukket af her hos os.

Især er det værd at bemærke smitten hos de unge – det vil sige dem under 20 år. Her har der til dato været seks smittede siden genoplukningen, og i dag er der end ikke én eneste smittet under 20 år!

Dette er meget vigtigt, fordi de bornholmske unge – som de eneste i landet – fik lov til fuldt og helt at komme i skole igen. Dermed sætter de også niveauet for det øvrige land. På Bornholm viser vi altså, at det ikke er børn og unge, der driver pandemien, for vi ved da alle sammen, at børn og unge holder sgu’ da ikke afstand, spritter af osv. De er bare sammen, fordi det føles naturligt. Men smitten stikker stadig ikke af – og det er kun godt. Det fortæller måske også politikere og myndigheder, at det ikke er med skolelukninger, man bekæmper pandemien?

Sagen er den, at smitten siden genoplukningen har udviklet sig ualmindeligt gunstigt her på Bornholm. Vi ligger i dag på tre smittede, og det er ikke urealistisk, at vi om syv dage står med ingen smittede overhovedet. Selv hvis vi ikke når derned, er et stabilt smittetal på omkring tre – svarende til en incidens på 7,5 – rigtigt lavt. Det vil sige, at vi snart kan stå med en ø og et samfund helt uden covid-19!

Det står helt klart, at uden test af alle tilrejsende har vi ikke fuldt overblik og dermed styr på smittespredningen. Og det vil være en klar forudsætning for yderligere genoplukning.

Med så lav – eller ingen – smitte må man mene, at det bør få konsekvenser for det bornholmske samfund: er der ingen samfundssmitte, kan samfundet i princippet lukkes fuldstændigt op. Meget er allerede lukket op – butikker og de meget omtalte frisører og tatovører (ikke at vi har mange af sidstnævnte). Vi mangler egentlig blot cafe- og restaurationslivet nu, men det er unødvendigt at nævne, at hotel- og restaurationsbranchen er pænt stor her på Bornholm. Så det betyder noget her op til sommersæsonen, om de må åbne op eller ej. I princippet burde både forsamlingsforbuddet og krav om mundbind, som, end ikke regeringen længere påstår, har effekt på smittespredningen, kunne fjernes, når der ingen smitte er. Som et absolut minimum bør udendørs servering kunne tillades.

Nu er jeg så meget realist, at det får vi nok næppe igennem overfor en regering, der hævder at køre efter et ekstremt forsigtighedsprincip. Men vi må kunne udnytte Bornholms særstatus som test-ø – også ud over at kigge efter spor af virus i vores afføring – til at få normaliseret livets gang så meget som overhovedet muligt. Det siger sig selv, at en tilbagevenden til et – næsten – normalt liv op til sommersæsonen vil have umådelig stor indflydelse på hele samfundet og den økonomiske aktivitet. Men ikke blot for os bornholmere, men for hele landet, hvis der er et sted i kongeriget, man kan tage til og leve næsten normalt. Og ikke mindst vil det have kolossal stor betydning i forhold til Folkemødet, som i mange henseender er et omdrejningspunkt herovre.

Men, og der er et men. Det kræver, at vi har fuldkommen styr på smitten – også den, der kommer udefra. Derfor er det også fuldstændig uforståeligt, at kravet om negativ test på flyet og med færgen fra Køge nu falder bort. Det står helt klart, at uden test af alle tilrejsende har vi ikke fuldt overblik og dermed styr på smittespredningen. Og det vil være en klar forudsætning for yderligere genoplukning.

Nu har vi overstået påskeugen, og det havde da været skønt, hvis jeg havde kunnet sidde udendørs på Store Torv i Rønne og få en sildemad med en øl og en dram til. Men det kunne jeg så ikke. Og det kunne jeg ikke, fordi der ikke har været et stort nok lokalt pres på regeringen og sundhedsmyndighederne for at lukke yderligere op. Og det har der ikke været, fordi socialdemokraterne ikke har brugt deres forbindelser (hvis de da har nogle?) til at fremføre, hvad der er vigtigt for Bornholm. Vi konservative har gjort vores, men som de fleste nok ved, sidder vi ikke med regeringsmagten. Derfor er det så vigtigt, at alle der er valgte og har kasketter på – hvad enten det er til kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller Folketinget gør samlet front og taler Bornholms sag. Her virker det som om socialdemokraterne med Thomas Thors, Leila Lindén og Lea Vermelin i spidsen først og fremmest er gode – og dermed loyale – partisoldater, der kun kan sige ”javel” og så ellers sidde på hænderne.

Så derfor: Er socialdemokraterne nu også ”Bornholms Stemme”?