Dancenter ansætter ny afdelingsleder

Dancenter ansætter ny afdelingsleder
Agnes Kongsmar, Paw Brylet, Helle Baunkjær og Matilde Lissau bemander nu Dancenters lokale kontor. Foto: Claus Bornemann Carlsen
Fredag 23. april 2021 • 11:44
Henrik Nielsen
Journalist
Fredag 23. april 2021 • 11:44

ERHVERV

Efter mere end 40 år i sommerhusbranchen på Bornholm har Bente og Claus Bornemann Carlsen valgt at gå på pension. De seneste 19 år har de arbejdet hos Dancenter, som derfor fik brug for en ny afdelingsleder. Valget er faldet på Paw Brylet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Paw Brylet tiltrådte stillingen 1. april. Han har tidligere været marketingchef hos Destination Bornholm og udviklingschef hos Marel.

Som ansvarlig for indlejning af nye sommerhuse på Bornholm har Dancenter ansat Matilde Lissau, som allerede tiltrådte jobbet i oktober. Hun er kendt inden for skolevæsnet, hvor hun har været både lærer og skoleleder, og hun har også arbejdet med løsningssalg inden for it-branchen.

Agnes Kongsmar er ansat som afløser for Bente Carlsen som økonomi- og logistikansvarlig, og Helle Baunkjær har fortsat ansvaret for service- og rengøringsydelser for bureauets lejere.



FÅ ABONNEMENT