– Hvis der er noget, vi har lært under den her covid-epidemi, er det uforudsigeligheden, sagde Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør.
Han oplyste på pressemødet, at smittetallene er mest stigende blandt de 40-80-årige, og at sygehusene har registeret flere positive test blandt indlagte. Der er imidlertid ikke stor smittespredning på plejehjem eller flere indlagte på intensivafdelingerne.
Testes man positiv, opfordres man stadig til at isolere sig mest muligt fra andre.
– Bliv hjemme, også selvom det er sommerferie, lyder beskeden fra Brostrøm til de smittede.