Bornholms Politi oplyser på Twitter, at branden i Kvickly i Nexø er slukket, og der pågår nu efterslukning, hvilket betyder, at taget skal løftes.
"Vi anmoder om, at folk holder sig på afstand og lader beredskabet arbejde i fred og ro. Dette vil tage en rum tid. Der er ingen tidshorisont", oplyser Bornholms Politi.
Årsagen til branden er allerede klarlagt. En knallert, der stod under tagudhænget, selvantændte, og herefter fik flammerne fat i taget, oplyser indsatslederen fra Bornholms Politi, som har konstateret på overvågningen fra stedet, at knallerten kun stod op ad væggen i nogle minutter, efter ejeren af knallerten kom kørende til stedet, før der gik ild i den.
Bornholms Politis brandefterforskere skal de kommende dage lave undersøgelser for at fastlå, hvordan branden er opstået i knallerten.