Bornholmslinjen klarmelder hurtigfærgen efter aflysninger

Bornholmslinjen klarmelder hurtigfærgen efter aflysninger
Express 1 har i dag haft tekniske problemer. Foto: Laust Jordan
| 17. DEC 2020 • 14:27
Af:
tommy-kaas

17. DEC 2020 • 14:27
Express 1 måtte torsdag morgen blive i havn på grund af tekniske problemer i skibets udvendige styresystem.

Povl Anker blev sendt på en tur til Ystad og tilbage igen, mens teknikere fra Molslinjen blev hentet til Bornholm fra Aarhus.

Og torsdag eftermiddag er meldingen fra rederiet, at Express 1 er repareret og klar til afgangen klokken 16.30. Det oplyser kommunikationschef Jesper Maack.

Express 1 sejler retur fra Ystad klokken 18.30 og tager herefter torsdagens sidste dobbelttur fra Rønne 20.30 og fra Ystad klokken 22.30.