Siden kom der gevaldigt gang i donationerne, og torsdag eftermiddag regnede man med at komme helt i mål, så der er et bygavekort til alle børn.
Men ikke nok med det. Torsdag eftermiddag kan Børnenes Julehjælp også fortælle, at købmand Susanne Wridt fra Meny Rønne igen i år har valgt at støtte Børnenes Julehjælp Bornholm med et beløb på 28.000 kroner. Julehjælpen er støttet af købmandsfonden, KFI Erhvervsdrivende Fond.
– Vi vil gerne være med til sørge for ekstra hygge og god julestemning, siger Susanne Wridt.
Den ekstra hjælp betyder, at hver familie får et gavekort på 400 kroner oveni den julemadpose, som hver familie får takket være støtte fra dagligvarebutikkerne – og herunder også Meny Rønne, oplyser Gitte Rønne.