– Vi har fået afvist alle 17 punkter, og nogle af dem var vi godt klar over. Men det punkt med fejlskrivelser, der bliver rettet, den undrer mig lidt. Det var der, jeg syntes, der lå en sag, siger Kristoffer Nothlev i dag til Tidende. Han henviser til, at Bofa sidste år angiveligt skulle have kontaktet HCS efter udbudsfristen og påpeget, at de på fem punkter ikke levede op til udbudskristerierne, og gav dem lov til at rette i tilbuddet.
– Umiddelbart vidste vi godt, det var en gråzonesag, og at det lidt blev en principsag.
Netop derfor er Kristoffer Nothlev heller ikke helt overrasket over afgørelsen.
– Men jeg er overrasket over, at man giver lov til at rette fejlskrivelser, når man ikke spørger andre, der kunne have fejl, om det samme. Nu har Klagenævnet for Udbud så vist, at det mener de godt, man må og har givet den afgørelse, de har gjort.
Kristoffer Nothlev kan endnu ikke fortælle, om sagen er afsluttet for Fugatos vedkommende.