Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler som nævnt prisen hvert år, hvor man udnævner en top tre, og det er første gang, at en bornholmsk ungdomsforening modtager den anerkendelse.
Dommerpanelet, bestående af forkvinde for DUF Christine Ravn Lund, næstformand for DIF Thomas Bach og formand for Højskolerne Lisbeth Trinskjær, har især lagt vægt på Gottheims stærke arbejde med at skabe et rummeligt og forpligtende selskab, hvor unge spiller hinanden gode i et fællesskab, der mindsker ensomhed.
– Vi tager imod alle og især dem, som måske har det lidt svært i hverdagen for eksempel i skolen. Her kan de prøve noget nyt og have et fællesskab sammen med andre, der har det præcis på samme måde, siger David Bendtsen Gudbergsen, der selv kom ind i foreningen for fem år siden.
– Før jeg startede her, var jeg selv superakavet og havde social angst. Der har rollespil sammen med vores forening været med til at udvide de sociale kompetencer, så man ikke er bange for at prøve noget nyt. Det har hjulpet mig, og jeg også har flere venner, som er blevet meget mere glade og sociale. Man kan se, det hjælper, siger formanden.
Drømmer om eget klubhus