Ambassadør: Svenskerne ser med største alvor på sagen
Svenske myndigheder ser med stor alvor på de mange stenkast på E65, fortæller den danske ambassadør i Stockholm. Arkivfoto: Torben Østergaard Møller

STENKAST | SVERIGE | GRATIS
14. JUL 2021 • 09:15
Henrik Nielsen
Journalist

Ambassadør: Svenskerne ser med største alvor på sagen

Ambassadør Vibeke Rovsing Lauritzen i Stockholm har været i kontakt med de svenske myndigheder om de mange stenkast mod især danske bilister på E65 mellem Ystad og Malmø. Det fortæller hun på Twitter.

Hun kalder sagen uforståelig og dybt bekymrende.

"Jeg har talt med svenske myndigheder her til aften, som ser på sagen med største alvor og fortsætter den bredspektrede indsats", skriver hun og opfordrer bilister til at ringe 112, hvis de bliver ramt af et stenkast.

Samme sted advarer hun mod at tage stenkasterens eventuelle motiver til indtægt for sydsvenske holdninger generelt.



Flere nyheder