Årets ord er aflyst

SPROG

Hvis man som journalist abonnerer på det gamle udsagn om, at ”en god nyhed er en dårlig nyhed”, så har 2020 været et herligt år i faget. Jeg kan godt røbe, at sådan er vi ikke mange, der tænker på Tidendes redaktion i Nørregade.

Efter et par normale måneder til at skyde det nye årti i gang, lagde vi alle rutiner til side, da coronavirussen fik regeringen til at lukke landet ned i marts. Alle måtte vænne sig til nye ord og begreber, som kom til at tegne resten af året. I denne artikel kigger vi på, hvilke ord der prægede avisen i 2020 – og undersøger, hvilke ord der fik mindre plads, da covid-19 stjal alles opmærksomhed.

Det foregår ved at sammenligne antallet af gange, udvalgte ord blev skrevet i spalterne i 2019 og 2020. Som ventet udmærker de mest coronaspecifikke ord sig ved kun at være blevet nævnt i år. Ord som værnemidler, forsamlingsforbud, pandemi og mundbind har indgået i mindst 50 historier, men blev ikke skrevet en eneste gang i 2019.

”Spritte” fandt derimod i fjor vej til en enkelt artikel - om hospitalshygiejne. I 2020 har vi brugt det næsten hundrede gange. Og sådan kan man blive ved.

Selv om covid-19 er opkaldt efter 2019, blev ”corona” ikke trykt på avispapiret så meget som én gang – heller ikke i ordets betydning som yderste lag af solens atmosfære, der kommer til syne ved solformørkelser, eller som henvisning til et kendt mexicansk ølmærke. Vi har i år skrevet corona 1.564 gange og har dermed i gennemsnit nævnt ordet i mere end fem artikler i hver avis.

Dansk Sprognævn har kåret samfundssind, som vi har skrevet 37 gange, som årets ord. Søren Brostrøm og Mette Frederiksens yndlingsbetegnelse er dog ikke en total nyskabelse, da det stod seks gange i spalterne året forinden. På samme måde er forekomsten af ”virus” steget fra 11 historier sidste år til 303, mens epidemi gik fra at optræde i seks artikler til 143.


Intet af dette kan være en stor overraskelse for nogen, og jeg finder det mere interessant at kaste et blik på mere almindelige ord, som kan sige noget om årets levevilkår. ”Krise” skrev vi for eksempel i 101 artikler i 2019, men i år er det brugt over fire gange oftere. Smitte forekommer fem gange så meget, mens denne lille test viser, at vores brug af ”test” er forøget med 120 procent.

Årets mest sigende ord er dog i min optik ”aflyst”. Under forårets pludselige nedlukning omtalte vi så mange aflysninger, at redaktionsledelsen på et tidspunkt besluttede, at det ikke længere var en historie, når arrangementer ikke kunne gennemføres. Jeg sad derhjemme og skrev et par historier om aflyste begivenheder, som aldrig blev bragt på grund af det princip. På trods af det har vi i årets løb skrevet ”aflyst” 725 gange. Til sammenligning indgik aflyst i 2019 i 220 historier.

Samtidig med jeg skriver disse linjer, aflyses Bornholmslinjens afgange til Ystad på grund af svenskernes grænselukning. Det føles som skruen uden ende, og hvis der er ét ord, som vi på redaktionen ønsker tilbagegang for i 2021, er det ”aflyst”. Coronadansens rutsjebaneforløb har fået foreninger og andre arrangører til at forsøge at stable begivenheder på benene, men mange gange er man blevet skuffet, når myndighederne har strammet restriktionsskruen, fordi virussen skulle holdes under kontrol.

Næste skridt er at forsøge at finde frem til, hvilke historier vi omvendt ikke har haft tid, plads eller mulighed for at skrive, fordi vi har været så optaget af sundhedsområdet. I databasen skriver jeg en række ord, som henfører til alle de aflyste arrangementer. ”Scoring” og ”kamp” fra sportsverdenen, ”koncert”, ”loppemarked”, ”Folkemødet”, som bornholmere og feriegæster måtte kigge langt efter i sommer, eller ”generalforsamling”, som foreningerne i foråret aflyste i stor stil. Alle disse ord forekom mellem 17 og 51 procent færre gange i 2020 end i 2019.

Når begivenheder omtales, vil et ord som ”starte” ofte stå i historien, og i år har vi skrevet det i 24 procent færre artikler. ”Starte” er blevet overhalet indenom af ”lukke”, som har haft en vækst på 54 procent og har stået 1.637 gange i aviserne – cirka 250 optrædener flere end ”starte”.

Interessant nok afspejles året også i den følelsesmæssige sprogbrug. ”Glæde” og ”grine” har fyldt markant mindre; ”frygte” har vi derimod brugt 18 procent mere. Både ”positiv” og ”negativ” har stået oftere i avisen, men her vi også at gøre med begreber knyttet til testteltene. Jeg er nødt til at understrege, at jeg ikke har manipuleret med ordene og kun udvalgt dem, der passer til vinklen. Nej, uden undtagelse stemmer tallene overens med hypotesen, jeg havde på forhånd.

Det kan være svært at huske, hvilke emner der optog os, inden corona overtog det hele. Et bud er færgerne, så jeg søger også på ”Bornholmslinjen” og ”Molslinjen”. Tilsammen blev de to rederinavne halvt så mange gange i 2020 som året før – fra over 600 til under 300. Mon ikke udviklingen både siger noget om, at bornholmerne har fået andre problemer at forholde sig til i år, og at færgedriften er blevet mere stabil.

De to folketingspolitikere, Lea Wermelin og Peter Juel Jensen er sjældnere kilder i historier, men 2019 var også et valgår. Til gengæld har Winni haft en mere fremtrædende plads, og det kan meget vel hænge sammen med den snart forhenværende borgmesters rolle i den lokale krisehåndtering

Som journalist har det mest frustrerende ved arbejdet i 2020 været mængden af tid, vi har været nødt til at bruge på kontoret med telefonen som arbejdsredskab. VI har haft færre lejligheder til at komme ud og møde bornholmerne, og det kan aflæses, når man søger på bynavnene. Alle større byer – fra Rønne til Klemensker - har i det forgangne år løb optrådt færre gange i Tidende end i 2019. Fra den bratte nedlukning i marts og frem til påske udkom vi uden de sædvanlige lokalsider, da der simpelthen skete så lidt, mens livet var sat på pause, og vi alle skulle holde os mest muligt for os selv.

Sproget i avisen fungerer som et spejl af verden, og det skal blive spændende at se, hvornår hverdagen vender tilbage, og finde ud af hvilke ord, vi skruer op for brugen af i 2020 (den meget omtalte ”hverdag” har i øvrigt indgået i 23 procent flere artikler i år).

Vaccinen bliver snart rullet ud, og man kan håbe, at ”vaccine” og ”immunitet” får en opblomstring i den første del af 2021, og ”corona” herefter langsomt lukker ned og forsvinder fra vores artikler. Også vi journalister håber på en frisk start og flere gode nyheder.

 

 

Sådan har vi lavet mini-undersøgelsen

I databasen Infomedia har vi søgt på udvalgte ord, der har været anvendt i Bornholms Tidende og Rytterknægten.

Optællingen viser antallet af artikler, hvor ordet optræder. Selv om det samme ord er skrevet flere gange i samme artikel, tælles det kun med én gang i den samlede opgørelse.

Resultaterne omfatter bøjninger af de udvalgte ord.

Søgeperioden strækker sig fra 1. januar til 20. december i henholdsvis 2019 og 2020.