13 bilister får klip i kørekortet
Arkivfoto: Jacob Jepsen

POLITI | BORNHOLM | GRATIS
4. AUG 2021 • 08:22
Henrik Nielsen
Journalist

13 bilister får klip i kørekortet

Bornholms Politis målebil var i aktion tirsdag, og især i Allinge var der mange bilister, der blev blitzet.

Først på dagen blev der målt i et par timer på Munch Petersens Vej i Rønne. Tre bilister blev målt til at køre for hurtigt, og højeste hastighed var 62 kilometer i timen.

Senere blev der målt i næsten fem timer på Rønnevej i Allinge. Hele 86 bilister blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 kilometer i timen. Højeste hastighed blev målt til 78 kilometer i timen, og 13 bilister kan se frem til klip i kørekortet.



Flere nyheder