Vil indføre nye regler - kan skabe tabere, advarer boligøkonom

Martin Søndergaard Jensen

Journalist

Enhedslisten har stillet et forslag op for at genindføre bopælspligten, ligesom der i flere byer er stemmer, der gerne vil det. En ekspert mener dog, at det er urealistisk.

I seneste uge løftede Enhedslisten sløret for sit valgprogram frem mod det kommende kommunalvalg, og her var bopælspligten central.

Netop bopælspligten har Enhedslisten allerede i løbet af den nuværende valgperiode haft i fokus, og i partiet mener de, at den skal udvides.

På nuværende tidspunkt er Allinge, Gudhjem/Melsted, Svaneke, Rønne, Nexø, Hasle, Aakirkeby og Klemensker omfattet af bopælspligt, men det skal gælde flere steder, hvis det står til Enhedslisten. Faktisk i alle byer, hvis man spørger partiet.

På baggrund af forslaget har Tidende spurgt boligøkonom hos Jyske Bank Mikkel Høegh, hvad han tænker om forslaget for at genindføre bopælspligten i de mindre samfund på Bornholm.

– Man valgte at ophæve bopælspligten, fordi man har ført en politik, hvor man har sagt, at bopælspligten var hæmmende for den aktivitet, der kunne være. Man har været bekymret for, at der ville ske en nedgang i den økonomiske aktivitet og en affolkning i takt med urbaniseringen, fortæller Mikkel Høegh og fortsætter:

– Så har man tænkt, hvis man nu ophæver den, kan det godt være, vi ikke får en helt så jævn efterspørgsel og aktivitet, men så får vi trods alt en større aktivitet, fordi der er nogen, der kan købe boliger i området, og så er der en periode, hvor der er aktivitet. Så ideen har været, at man vil modvirke den affolkning, man har set i nogle landkommuner.

Presser prisen

Han ser også, at der er nogle udfordringer ved at genindføre bopælspligten.

– I første omgang begrænser man i hvert fald efterspørgslen på ejendommene. Hvis der er færre, der vil købe dem, kan det presse prisen. Det kan betyde, at dem, der ejer ejendommene i dag, vil have sværere ved at sælge. Og det giver i nogle økonomiske ulemper, siger boligøkonomen.

Ejendommene er mere værd uden bopælspligten end med bopælspligt. Derfor kan nogle personer, der har købt ejendom, mens bopælspligten ikke har været der, se frem til et tab, når og hvis de vil sælge ejendommen.

– Det kan man ikke rigtig gøre noget ved. Ligesom der var nogen, der fik gevinster, da man ophævede bopælspligten. Så hvis man genindfører den, vil nogle få et tab. Man kan håbe, det er nogen af de samme, der får gevinster og tab, men det er jo langt fra tilfældet i alle situationer, så her vil der være nogen, der får et uretfærdigt tab.

Måden, den skulle genindføres på, vil umiddelbart være, at når boligen skal sælges, så vil den lægge sig under reglerne for bopælspligt.

– Det vil være det mest naturlige. Hvis det trådte i kraft uden et ejerskifte, ville det næsten være for tyngende. Så står man lige pludselig med en bolig, man ikke kan bruge. Så det har jeg svært ved at forestille mig, man vil gøre, siger Mikkel Høegh.

Realistisk

Gennem den seneste valgperiode har flere partier arbejdet på at ophæve bopælspligten. Eksempelvis gjorde Enhedslisten og Dansk Folkeparti et forsøg på forskellige måder i 2023 - på ti års jubilæet for, at det blev indført.

Dengang var der dog ikke politisk opbakning blandt partierne.

Men det er dog ganske realistisk, at man kan vælge at genindføre det, mener Mikkel Høegh.

– Det kan man godt, fordi det har vi haft før. Det kunne man sagtens vælge at gøre. Det er jo selvfølgelig en politisk beslutning, men det kunne man sagtens vælge at gøre. Der må man jo politisk veje på en vægtskål, om man synes, at fordelene overstiger ulemperne. Fordi der er jo fordele og ulemper ved alt.

Netop fordelene kommer boligøkonomen også ind på.

– Jeg ved ikke helt, hvad den politiske bevæggrunde er for det, men jeg kunne forestille mig, at det nok har noget at gøre med, at man gerne vil have en mere jævn udnyttelse af ejendommene, fordi nogle af de ejendomme, hvor der er nogen, der har købt dem, som måske kommer langvejs fra, har jo mere brugt dem som sommerhus end til helårsbeboelse.

– Så tanken er vel, at man gerne vil udnytte ejendommene mere jævnt, siger han og fortsætter:

– Så får man fordele, som at det vil glatte den økonomiske aktivitet ud, men til gengæld får man måske lidt mindre økonomisk aktivitet og efterspørgsel generelt. Til gengæld får man en mere jævn efterspørgsel hen over hele året, og så har man ikke peakperioderne, hvor det hele måske er lidt crowded og lidt overbefolket. Set i det lys giver det måske en mere jævnt forløb.

Effektivt redskab

Tilbage i 2023, da Enhedslisten foreslog at begynde en dialog om bopælspligt i de bornholmske byer, spurgte Tidende 15 borgerforeninger, om deres holdning til bopælspligten. De fleste var enige i, at det var en spændende idé, men flere oplevede ikke ophævelse af bopælspligten som et problem.

Eksempelvis i Tejn, hvor der var mange huse til salg med bopælspligten, men efter ophævelsen var der ikke mange til salg, og priserne var steget. Andre steder oplevede de heller ikke, at husene stod tomme, selvom det godt kunne bruges som flexbolig.

Andre steder, eksempelvis i Aarsdale og Listed, har Tidende i de seneste måneder dog talt med borgere, som oplever, at der netop er rigtig mange flexboliger, som ikke bruger boligerne året rundt.

Mikkel Høegh kender dog ikke til andre steder, som har valgt at genindføre bopælspligten.

– Jeg tror, at mange steder er man jo glad for de her flexboligordninger, fordi det trods alt giver noget aktivitet. Og så selvom det giver noget lidt ujævnt aktivitet, vil supermarkeder hellere have den der ekstra efterspørgsel, der måtte komme i weekend og til højtider i forhold til slet ikke at opleve den, fortæller boligøkonomen.

Generelt er det bare en svær udfordring for landområderne i Danmark, at der sker en urbanisering, fortæller Mikkel Høegh. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at det skifter lige foreløbig.

Det er dog bare vigtigt, at der er stabile regler på området, som ikke skifter frem og tilbage.

– Det er en vigtig pointe. Når det gælder om at købe fast ejendom, som trods alt er en af de største investeringer, vi almindelige mennesker gør, tror jeg. Det er ret vigtigt, at der gælder nogle stabile regler. Når det er sagt, tror jeg, at det at ophæve bopælspligten har været et ret effektivt redskab til at få skabt lidt mere liv i nogle af de små lokalsamfund. Så den vej rundt kunne jeg godt være lidt bekymret for, hvad det får betydning, hvis man genindfører bopælspligten, siger Mikkel Høegh og fortsætter:

– Jeg tænker, at den økonomiske aktivitet på Bornholm har måske bedre og mere glæde af, at der trods alt er nogen, der kommer og bor der en del af året, fremfor at de slet ikke kommer.