Troens betydning for det daglige liv

Torsdag. Når vi tænker efter, er der forbløffende mange af os, som har oplevet konkret bønhørelse eller Guds hjælp i en meget vanskelig situation. Hvilken betydning fik det så for mit liv? Af og til må jeg med skam bekende, at det intet forandrede i mit liv. Det fik ikke indflydelse på min trofasthed i det kristne fællesskab, min prioritering af det personlige samvær med Gud, frimodigheden i mit vidnesbyrd, nidkærheden i min tjeneste, glæden ved familieandagten.

Både den kongelige embedsmand fra Kapernaum og den aramaiske hærfører Na'aman tog en konsekvens af den hjælp, de erfarede. De begyndte begge at leve troens liv. Om den kongelige embedsmand står der, at han og hele hans husstand kom til tro. Der var et før og et efter for den familie. Om den aramaiske hærfører står der, at han lover ikke at bringe brændofre og slagtsofre til andre end Herren. (2 Kong 5,17). Det er et udtryk for, at han kun vil tilbede Herren som Gud.

Begge mænd besluttede sig for, på baggrund af at de én gang havde oplevet Herrens hjælp, at omlægge resten af deres liv og indrette det efter troen. Det har været vanskeligt for dem og haft store konsekvenser. De tjente begge en jordisk herre, som langtfra var positiv over for Israels Gud.

Hvis vi bare én gang har oplevet Guds hjælp, skylder vi både Gud og os selv at overveje, hvilken konsekvens det skal have for vores liv. Hvordan vælger vi at indrette vores familieliv? Hvordan prioriterer vi i forhold til det kristne fællesskab? Hvem ærer og tilbeder vi som Gud? Hvem vælger vi at stole på i liv og i død?

Joh 4,46-53