Til Guds ære

Lørdag. Der var ikke megen herlighed og ære over Jesus, da han døde på korset. Han var fysisk nedbrudt, præget af tortur, mangel på søvn, angst for fortabelse og vejrtrækningsproblemer. Alligevel ærede han Gud ved at dø, fordi det var Guds vilje, at han skulle dø og fjerne vores gældsbevis. Jesu død er det største eksempel på lydighed mod Gud.

Ligesom Jesus skal vi ære vores himmelske far. Men det, der giver Gud ære gennem os, kan være lige så overraskende, som at Jesu død gav Gud ære. Hvis et menneske skal æres, rejser vi en statue af vedkommende eller skriver hans biografi. Sådan er der bygget mængder af katedraler, lavet verdenskunst og skrevet store klassiske værker for at ære Gud. Jeg tror, vi kan ære Gud gennem den slags. Men jeg tror også, at kunstneren og kirken i nogle tilfælde har fået mere ære end Gud.

Når Gud får ære gennem os, sker det altid som et udslag af, at han får sin vilje med os. Paulus nævner ingen kunstværker og usædvanlige præstationer på sin ønskeseddel over, hvordan Gud kan blive æret gennem os. Han nævner derimod kærlighed, indsigt, dømmekraft og retfærdighed. Hvor den slags vokser frem i vores hjerter og ud i vores hænder, får Gud ære af os.

Gud får større ære gennem Barmhjertighedens Søstre og deres arbejde blandt Indiens fattige end gennem Peterskirkens prægtige arkitektur og kunstværker. Gud får større ære af unge kristne, som for troens skyld vælger at trodse ungdomskulturens pres til promiskuitet og overdreven alkoholforbrug end af pompøse kirkelige ceremonier. Alle steder, hvor nåden i Jesus får lov til at sætte frugt i vores liv, får Faderen ære af os.

Fil 1,6-11