Loven gælder stadig

Lørdag. Romerbrevets hovedafsnit handler om, hvordan Guds lov kommer til kort med mig. Loven råber Guds vilje ind i mit hoved og hjerte, så jeg ikke kan være i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, sige og tænke. Men loven støder på noget i mig, som gør mig ude af stand til at handle efter Guds vilje. Paulus kalder det "kødet" (Rom 8,3). Ja, Paulus påstår endda, at synden forstørres af loven (Rom 7,9). Jo mere jeg hører lovens bud, desto mere inspireres jeg til at finde på lovovertrædelser.

Derfor er det et godt budskab, at Kristus Jesus har "befriet mig fra syndens og dødens lov" (Rom 8,2). Jeg skal ikke leve op til Guds vilje for at blive frelst. Jeg frelses af Guds nåde ved at tro på Jesus.

Men hvorfor begynder Paulus da her, fem kapitler længere henne i Romerbrevet, at opremse de ti bud og tale om at opfylde loven?

Guds lov kan ikke få os til at elske, og den kan ikke frelse os. Men det betyder ikke, at den er ond, eller at det er forkert at elske. Det betyder blot, at loven ikke er en farbar vej til frelse. Der er kun én vej til frelse for syndere: Jesus. Det er Guds mål, at vi mennesker skal leve i en verden, hvor alt er godt, og hvor mennesker elsker hinanden og Gud. Hvis vi alle adlød loven, ville denne verden blive en realitet. Men det kan vi ikke. Derfor har Gud åbnet en anden vej til frelse. Målet er stadig, at vi skal leve i en verden, hvor alt er godt. Derfor gælder Guds lov stadig. Det er stadig godt at elske og ikke gøre medmennesket noget ondt. Vi bliver ikke frelst ved det, men vi øver os i at leve på den nye jord, og vi forbedrer livet for vores medmennesker.

Rom 13,8-10