Der ligger flere ting i Jesu prioritering. Han minder om, at uanset hvor åbenlyse fysiske behov vi har, er vores behov for syndsforladelse mere påtrængende. I én situation tilsagde han et menneske syndernes forladelse uden at hjælpe med et endnu mere påtrængende og akut, fysisk problem. Det var, da han sagde til den røver, der hang på hans højre side under korsfæstelsen: "I dag skal du være med mig i Paradis." (Luk 23,43).
Samtidig er der en sammenhæng mellem sygdom og synd. Ikke at denne mands lammelse er straf for en bestemt synd. Men da synden kom ind i verden, kom også sygdom, lidelse og død ind i verden. Jesu største hjælp til syge, lidende og døende er ikke, at han helbreder, men at han er i stand til at tilgive synder, så vi en dag skal leve befriet for al sygdom, lidelse og død.
Det er denne sammenhæng, som er underforstået i det spørgsmål, Jesus stiller de skriftkloge. Det er lettest at sige: "Dine synder tilgives dig." Det tilsagn kan ikke testes. Siger han derimod: "Rejs dig, tag din båre og gå!" kan alle bevidne Jesu myndighed. På den måde er det "gratis" for en fupmager at love syndsforladelse. Men hvis vi forudsætter, at der skal være dækning for begge tilsagn, er tilgivelsen for synd klart det vanskeligste. Jesus bruger helbredelsen som tegn på, at han også har myndighed til at tilgive synder. Tegnet fortæller os, at han også kan tilgive os, hvad enten vi er syge eller raske.
Mark 2,1-12
