Guds fokus

Onsdag. I USA findes et retsprincip, som kaldes »Three strikes and you're out«. Som meget andet i Guds eget land er princippet inspireret af baseball, hvor man har tre forsøg til at ramme bolden. Mislykkes det, er man ude. Overført på retspolitik betyder det, at en forbryder, som tredje gang begår en alvorlig forbrydelse, får en væsentligt forlænget straf. Eller sagt på en anden måde: Hvis det tre gange mislykkes for ham at ramme lovens vej, sættes han ud af spillet.

Vi skal ikke lade Guds politik for tilgivelse danne mønster for vores retspolitik. Alligevel kan det være godt at lægge mærke til forskellene. Set som retspolitik ville Peters forslag om de syv ganges overbærenhed være meget generøst. Men hvordan ville vores retsfølelse reagere, hvis vi op til 77 gange skulle bære over med forbrydere, som igen og igen blev afsløret på den forkerte side af loven? De flestes retsfølelse ville nok være dødeligt krænket.

Vi må forstå, at Gud er dødeligt krænket over, at vi igen og igen står på den forkerte side af buddet om at elske ham af hjerte, sjæl og sind. Så krænket, at han sammenligner det med en gæld på et uhyrligt beløb: 10.000 talenter. Alligevel fokuserer Gud ikke først på sin egen krænkelse, men på vores håbløse situation. Ligesom kongen i lignelsen fik medynk med tjeneren, som ikke havde en jordisk chance for at betale sin gæld tilbage, sådan får Gud medynk med os over vores umulige gæld i forhold til ham.

Three strikes-reglen giver lovovertræderen ekstra grund til at frygte loven. Gud vil noget andet. Med sin nåde vil han sætte os fri fra loven, så vi kan elske ham.

Matt 18,21-35