Gå på Guds ord

Onsdag. Det kan virke urimeligt, at mennesker på Jesu tid oplevede så mange undere og bønhørelser, mens der er meget længere imellem dem i vore dage. "Med alle de undere er det da ingen sag at tro!" Det er vel oplagt at tænke sådan, når vi i Det Nye Testamente læser den ene helbredelsesberetning efter den anden? Denne beretning er en replik til de tanker. Læg mærke til embedsmanden. Der står, at han "troede Jesus på hans ord og gik". Hvor lang tid mon det tager at gå 30-40 km? Hvilke tanker er løbet igennem hans hoved, mens han ligger på sengen i et herberg og er halvvejs hjemme? Hvor mange gange undervejs har han haft lyst til at vende om, løbe tilbage til Jesus og sige: "Nej, nej, så let slipper du ikke. Du skal gå med"? Men han gjorde det ikke. Han gik hele vejen hjem. Han troede Jesus på hans ord.

Det er præcis det, vi er overladt til. Vi har Jesu fantastiske løfter om bønhørelse. Alt må vi bringe frem for ham, og han lover at høre os og give os, hvad vi beder ham om. Og så, efter den intense bøn, kommer den svære gåtur ud på Guds løfter. Ventetiden. Mon Jesus virkelig har hørt, hvad jeg har bedt om? Mon han virkelig vil give mig det bedste, sådan som han har lovet?

Beretningen her er en beretning om hele vores liv i troen. Gud har lovet os evigheden. Han har lovet os tilgivelse for synd, opstandelse fra de døde, evigt liv. I denne verden går vi gennem livet på hans ord, i tillid til ham. Det er troens vilkår. Vi er spændt ud mellem Jesu ord og dets opfyldelse. Og denne embedsmand er vores forbillede.

Joh 4,46-53