Foran spejlet

NOTITS | ANDAGT | Lørdag 8. november 2025 • 06:00
Af:
Robert Bladt "Anno Domini"
Lohse
NOTITS | ANDAGT | Lørdag 8. november 2025 • 06:00

Lørdag. De fleste af os begynder dagen foran et spejl. Vi vil være de første til at se det, andre skal se på resten af dagen. Vi kan lige nå at korrigere for det tjavsede hår, randene under øjnene og de sorte skægstubbe.

Der er et andet spejl, som Paulus opfordrer os til at kigge i jævnligt. Det er evangeliets spejl. I evangeliets spejl ser vi os selv som retfærdige over for Gud. Vi ser os selv som festklædte bryllupsgæster parat til gudsrigets fantastiske fest i evigheden.

Spejlet på badeværelset skal hjælpe os med at korrigere vores udseende. Med evangeliets spejl er det lige modsat. Det viser mig, at jeg ikke kan blive mere ren og retfærdig, end jeg allerede er i kraft af Jesus. Spørgsmålet er, hvordan jeg kommer til at leve mere i overensstemmelse med evangeliets spejlbillede.

Nummer et: Brug det gunstige øjeblik. Vi skal bruge de anledninger, vi får til at dele evangeliet med dem, der ikke kender det. I en sekulær sammenhæng som den danske vil det i de fleste tilfælde opleves grænseoverskridende at benytte de gunstige øjeblikke. Evangeliets spejl hjælper mig til at se, hvor stor en forskel evangeliet gør for mig. Naboer, venner, familie, kolleger og studiekammerater har samme behov for at kende Jesus og samme mulighed for at komme med til gudsrigets fest.

Nummer to: Bring evangeliet i spil blandt kristne. Den, der ikke kender evangeliet og fylden af Guds Hellige Ånd, lader sig spise af med alkohol. Vi kender som kristne den ægte fylde, evangeliets fylde af Guds Ånd, som gennem sang og musik giver os en følelsesmæssig forsmag på gudsrigets store fest.

Ef 5,15-21



FÅ ABONNEMENT