Dit lys er kommet

Mandag. Når nogen dør, står vi ansigt til ansigt med den udfordring, troen på Gud giver os. Det er, som om døden modsiger alt det, Jesus bragte til os. Han kom for at give, men når nogen dør, mister vi. Han besejrede døden ved sin opstandelse, men ved en kiste synes det, som om dødens magt fortsat er skræmmende stor.

Sådan er troen. Troen knytter sig først og fremmest til det, som skal komme. Den er »fast tillid til det, der håbes på«, som der står i Hebræerbrevet (Hebr 11,1). Troen knytter sig til et håb, og håbet knytter sig til Gud, som oprejste Kristus fra de døde.

Vel ser vi også glimt af Guds kraft her og nu. Det sker, at syge bliver raske, eller at Gud på anden vis lader os få et glimt af sin store magt. Vi bliver også velsignet af Gud med familie, venskaber og jordiske glæder. Men livet er stadig en lang række af tab. Jo mere vi ejer, jo mere vil vi også miste, og en dag er der nogen, som kommer til at miste mig.

Det er, hvad erfaringen fortæller os. Det er blandt andet den erfaring, som får Prædikeren til at udbryde: »Alt er tomhed.« (Præd 1,2).

Men Prædikeren tager fejl. Alt er ikke tomhed. For Gud har givet os løfter. En dag skal det være slut med uretfærdighed, vold, undertrykkelse og ulykke (v.18). En dag skal vi se Herren (v.19). En dag skal alle sørgedage være forbi (v.20).

Alle Guds løfter knytter sig til Jesus, som her kaldes "et skud, som Herren har plantet" (v.21). Hans liv, død, opstandelse og himmelfart er tegn for os på, at Gud står ved sine løfter. Gud har styr på tiden. Når den er inde, vil han handle. Indtil da beder han os leve i troen og i håbet.

Es 60,18-22