Den store, hvide skare

Lørdag. I dette syn ser vi ind foran Guds trone i Himlen. Her er der en stor skare af mennesker i hvide klæder. Det er de døde helgener, dem der levede livet i denne verden i tro på Jesus og hans offer for vores synder.

De to syn her i Åbenbaringen kapitel 7 fortæller os, at Gud tager hånd om både levende og døde. Men det er først efter døden, vi befris fra trængsel. Når én, jeg holder af, dør, mister jeg. Tab er en del af livet i denne verden, en del af trængslen. Men når en helgen dør, mister han ikke, han vinder.

Den store skare i hvide klæder står med palmegrene i hænderne. Det signalerer, at de holder fest, ligesom jøderne gør det den dag i dag, når de fejrer løvhyttefesten. Den, der har del i forsoningen ved Jesu blod, går ved døden ind til den store fest.

Den store skare i hvide klæder står foran Guds trone og foran Lammet, det vil sige Jesus selv, og tilbeder og takker dem for frelsen. Jeg tror, vi er mange, som glæder os til at se vores frelser. Se ham, som elskede os så højt, at han lod sig slagte som et offerlam for vores skyld. De døde helgener ser ham allerede.

Den store skare i hvide klæder er befriet fra trængsel. I stedet sørger Gud for dem, som den gode hyrde sørger for sine får.

Da bibellærer Bent Ryborg fik at vide, at han var uhelbredeligt syg af kræft, sagde han: »I virkeligheden er der ikke noget, som er forandret. Jeg ved, at jeg skal dø. Jeg ved ikke, hvornår jeg skal dø. Jeg ved, hvor jeg kommer hen, når jeg dør.« Ved Jesu blod er vi helgener her såvel som i evigheden. På jorden er vi helgener i trængsel – når vi dør, skal vi være helgener i herligheden.

Åb 7,9-17