De beseglede

Fredag. Vi kommer ind i Johannes' Åbenbaring umiddelbart før beskrivelsen af Guds dom, der går over verden. Her kommer et mellemspil, hvor verden holder vejret. Fire engle holder vindene fra de fire verdenshjørner tilbage. Der er stille før storm. I stilheden stiger en engel op fra øst. Han kommer på samme måde, som Kristus vil komme. Det vil sige, han kommer på Kristi vegne. Han har et segl i hænderne. Seglet tilhører den levende Gud. Det betyder også, at alt det, som seglet sættes på, tilhører den levende Gud.

Før dommen går over jorden, skal nogle besegles for at gå fri af den store dom, som Gud sender over jorden. Hvad er seglet da? Det er oplagt at tænke på Ezekiels Bog kapitel 9, hvor der er en lignende beretning om en mand i en hvid linneddragt, som går gennem Jerusalem og besegler mennesker, for at de ikke skal skades af Guds dom over byen. Her fortælles det, at seglet er »et kryds i panden«. (Ez 9,4-6). Dette kryds får os naturligt til at tænke på korset.

Et andet oplagt sted at tænke på er Efeserbrevet, hvor det fortælles, at da vi hørte evangeliet og kom til tro, blev vi beseglet med Helligånden. (Ef 1,13 + 4,30). De beseglede er dem, der har taget imod evangeliet om Jesu stedfortrædende korsdød og er blevet genfødt ved Helligånden. Hele denne besegling udtrykkes i dåben, hvor korset tegnes for pande og bryst »til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus«.

Når vi har taget imod evangeliet om Jesus ved dåb og tro, skal vi ikke frygte dommen. Gud har beseglet os med Ånden, indtil han selv vil forløse os og udfri os fra al dom.

Åb 7,1-8