9. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE • AF LARS CHRISTIANSEN, VALMUEVEJ 2, ALLINGE

Kortere skoledage... til elever... (og lærere) m.m.

Med skolereformen fik lærerne flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid, og samtidig trådte lov 409 i kraft, der kræver, at lærerne er til stede på skolen i arbejdstiden.

På Bornholm havde man før reformen endda givet lærerne flere undervisningstimer idet ”kommunekassen ikke havde det så godt”.
Det er dejlig at læse, at man endelig kommer til nogen fornuft rundt omkring i Danmark. Lad os dog endelig få nogle kortere skoledage til eleverne!

Giv eleverne deres fritid tilbage til egen udvikling af individuelle/sociale kompetencer.
En veksling af lektiecafeer samt understøttende undervisning, en to-lærer-ordning vil også være optimal. Ellers forsvinder midlerne bare ud i endnu et BRK-besparelseshul.
Før reformen havde jeg næsten alle forældre til 1-5 kl. som ”støttelærere” på hjemmefronten/lektier ... nu har jeg næsten ingen... ”det ordner I vel i lektiecafe, for jeg ved ikke rigtig hvad I laver mere” ... kan nogen måske genkende!

UUV med trætte børn/med diverse pædagoger er ikke optimalt... selv om der fra min side er ros til den indsats som pædagogerne yder.
For mit vedkommende... (og det siger jeg gerne højt for, at synliggøre lærernes forskellighed...).

Jeg mener selv, at jeg har gjort og stadig gør en god og konstruktiv indsats i det bornholmske skolevæsen... men tilstedeværelsestiden dræber min kreativitet, fleksibilitet, engagement og mit overskud.
Kvaliteten i de ting jeg kan/gør er blevet ringere. Alt hvad lærere har af ressourcer bliver ikke belønnet, men bliver kun udnyttet i ekstraarbejdet = mindre forberedelse. Derfor begrænses muligheder og kreativitet.

Skole/BRK krav om at dække kendt fravær er i min verden helt hen i skoven, når man taler om kvalitet... Man skal dække andres fravær i de huller i skemaet, hvor man skulle forberede sig?
Eller man ”tilser” flere klasser på en gang/samt andre ikke særligt faglige tiltag... uden egentlig at levere det man skal. Alt dette ”æder ressourcerne” ud af lærere, som i længden ender med at gå ”mentalt ned” i perioder. Nogen med sygdom andre med afmagt og træthed.
Skal vi lave noget om eller bare fortsætte? Er skolernes ledelse tilfreds er BRK? Vi fortsætter – ”så kan lærerne lære det. De har haft det for let” – eller hvad?