EU-Parlamentet stemmer ja til migrationspagten

EU-Parlamentet har onsdag endelig sagt ja til asyl- og migrationspagten, der har været forhandlet i flere år.

Dermed lyder der et lettelsens suk i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Her roser flere medlemmer af EU-Kommissionen EU-Parlamentet for at træffe beslutningen.

- Efter næsten et årti med blokade har EU-Parlamentet stemt for at vedtage pagten om migration og asyl og dermed den komplette overhaling af EU's migrationslove, skriver næstformand i EU-Kommissionen, Margaritis Schinas på det sociale medie X.

EU-Parlamentet var onsdag igennem en maratonafstemning om de 10 retsakter, der tilsammen udgør asyl- og migrationspagten.

Det overordnede mål for pagten er at skabe en fælles asyl- og migrationspolitik, hvor EU-landenes indsats skal være mere koordineret.

Pagten skal blandt andet tage livtag med en af de centrale udfordringer for EU, nemlig fordelingen af flygtninge og migranter. Her bliver der nu taget skridt mod det, der opfattes som en mere retfærdig fordeling af migranterne.

Pagten skal også gøre asylprocessen mere effektiv og skabe ens regler for screening af personer, der krydser grænserne. Her er det idéen, at det vil skabe en større sikkerhed i Schengen-området, fordi landene screener og identificerer nyankomne ens.

Et flertal bestående af midterpartierne i EU-Parlamentet støtter aftalen, mens de politiske grupper yderst til både venstre og højre i parlamentet siger nej.

Selv om flertallet dermed på forhånd var på plads, var der stor nervøsitet forud for afstemningen blandt EPP, Renew og den socialdemokratiske S&D-gruppe.

Pagtens ti retsakter er forhandlet på den mest følsomme politiske vægt. Derfor ville pagten som udgangspunkt falde, hvis blot en af retsakterne faldt ved afstemningerne.

Flertallet holdt dog. Men pagten har splittet de danske partier. Regeringspartierne, Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne, stemte for.

Til gengæld stemte både Enhedslisten og Dansk Folkeparti imod.

Socialdemokratiets spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Christel Schaldemose, og Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, understreger dog, at pagten ikke kan stå alene.

De peger begge på, at asylbehandlingen i sidste ende skal flyttes ud af EU.

- Det er helt afgørende, at vi også bremser migrantstrømmen til Europa. Vi skal beskytte vores grænse bedre og gøre det mindre attraktivt for illegale migranter at søge mod EU.

- Derfor skal vi styrke den fælles grænse- og kystvagt og etablere asylcentre uden for EU, siger Morten Løkkegaard.

Moderaternes kandidat til EU-Parlamentet, Stine Bosse, støtter også aftalen. Hun erkender, at hun har været på en rejse i retning af at stramme op, så personer, der ikke har krav på beskyttelse, heller ikke får ophold i Danmark.

Det er ifølge Stine Bosse nødvendigt for at sikre opbakning til, at Europa fortsat vil kunne hjælpe mennesker med behov for beskyttelse.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte nej til migrationspagten. Det skete dog med vidt forskellige begrundelser.

Dansk Folkeparti mener, at pagten vil indføre "svenske tilstande" i flygtninge og migrationspolitikken på EU-plan. DF ønsker i stedet, at man helt afskære personer fra spontant at søge asyl i EU.

Det kan ifølge DF's medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, ske ved at indføre den model, som Australien allerede bruger.

Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, mener omvendt, at pagten går alt for vidt i at begrænse muligheden for beskyttelse.

- I stedet for den brutalisering af EU's ydre grænser, som der lægges op til med pagten, bør vi i stedet sikre en reelt en solidarisk fordeling af flygtningene, der kommer til Europa, stoppe de ulovlige push backs og andre overgreb mod mennesker på flugt.

- Og så bør vi hjælpe massivt i nærområderne, siger Nikolaj Villumsen.

/ritzau/