S-tog kører igen til og fra København H: Forvent længere rejsetid

INDLAND/KRIMINAL9. JUL 2026 • 00:52

Togtrafik til og fra København H er blevet genoptaget. Man skal på flere linjer dog forvente længere rejsetid.

Der kører igen S-tog til og fra Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt til Ritzau tidligt natten til torsdag.

- Togdriften er normaliseret igen, siger hun.

Meldingen kommer, efter at DSB sent onsdag aften på sin hjemmeside meddelte, at der ingen S-tog kørte mellem Dybbølsbro og Vesterport St.

Det skyldtes en personpåkørsel ved København H, lød det fra DSB klokken 22.57.

Klokken 23.52 var togtrafikken fuldt genoptaget, siger vagtchefen.

I en opdatering på hjemmesiden skriver DSB, at rejsende på flere linjer dog skal forvente længere rejsetid.

Man kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden man tager afsted, lyder det.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT