Flere ministre er til stede ved Pride-paraden i København

INDLAND/KRIMINAL15. AUG 2026 • 14:57

Mette Frederiksen og flere ministre deltager i Copenhagen Prides 30-årsjubilæum.

Den årlige parade lørdag til Copenhagen Pride får selskab af flere velkendte ministeransigter fra Folketinget.

Både statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Nicolai Wammen (S), ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) er blandt andre dukket op for at deltage i paraden.

Copenhagen Pride fejrer i år 30-års jubilæum.

Det er ifølge statsminister Mette Frederiksen en fortsat vigtig påmindelse om, at man i Danmark bør give alle mennesker ret til at være dem, de er.

- I en verden, hvor rettigheder rulles tilbage, og demokratiet er under pres, skal vi kæmpe for de grundlæggende demokratiske værdier, og det er selvfølgelig også, at to mænd kan være sammen med hinanden, og at en regnbuefamilie kan have gode vilkår, udtaler Mette Frederiksen til TV 2 under paraden.

Selv om flere politikere fra den nuværende regering er med til paraden, er Venstre ifølge TV 2 det eneste parti fra den borgerlige opposition, der også er dukket op.

Ifølge skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) burde samtlige af Folketingets partier dog være til stede, og han kalder det "en smule trist" til TV 2.

RITZAU

FÅ ABONNEMENT