Formand må sige farvel i rokade hos statsrevisorer

Efter over tre år som formand for Statsrevisorerne er Mette Abildgaard færdig, da K har mistet sin plads.

Når en ny fireårig periode begynder 1. oktober for seks statsrevisorer udpeget af Folketinget, er det samtidig et farvel til den nuværende formand for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard (K).

Det er ikke med hendes gode vilje - men efter folketingsvalget har De Konservative ikke længere en plads blandt de seks statsrevisorer.

- Jeg er utrolig ærgerlig over ikke at få lov til at fortsætte, siger Mette Abildgaard til Ritzau.

- Det har været noget af det mest meningsfyldte arbejde, jeg har lavet i mine 11 år i Folketinget. At føre tilsyn med, at skatteborgernes penge bruges så sparsommeligt som overhovedet muligt. Men også at det, der er politisk besluttet, bliver ført ud i livet.

Mette Abildgaard har været formand for Statsrevisorerne siden starten af 2023 - afbrudt af en periode på barselsorlov.

De seks pladser som statsrevisor bliver fordelt ud fra Folketingets sammensætning og valgforbund mellem partierne.

Når den nye periode begynder 1. oktober, har Socialdemokratiet to pladser, mens Venstre, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti hver kan udpege én statsrevisor.

Socialdemokratiet har allerede meddelt, at nuværende næstformand for Statsrevisorerne, Leif Lahn Jensen, indstilles til at fortsætte som statsrevisor, mens også folketingsmedlem Benny Engelbrecht indstilles.

Venstre har peget på næstformand Stephanie Lose som ny statsrevisor, mens Liberal Alliance har indstillet tidligere folketingsmedlem Steffen Larsen.

Det fremgår af erklæringer på Folketingets hjemmeside.

Dansk Folkeparti oplyser til Ritzau, at partiet indstiller folketingsmedlem Anders Vistisen til at blive statsrevisor, mens SF's nuværende statsrevisor, Peter Westermann, skal fortsætte på posten.

Det betyder dermed, at Lars Christian Lilleholt (V), Mikkel Irminger Sarbo (R) og Mohammad Rona (M) stopper som statsrevisorer til oktober sammen med Mette Abildgaard.

I samarbejde med embedsmændene i Rigsrevisionen har Statsrevisorerne til opgave at kontrollere statens udgifter - at skatteborgernes penge bruges effektivt.

Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse.

Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt i orden eller give varierende grader af kritik.

Eksempelvis lænede justitsminister Nicolai Wammen (S) sig op ad kritik fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, da han i juni proklamerede, at der skulle ryddes op i politiet, og efterfølgende lavede en større chefrokade.

- Man skal ikke være i tvivl om, at der er et meget stort ansvar, der hviler på en, når man er statsrevisor, siger Mette Abildgaard om det eksempel.

- Det kan godt være den direkte magt ikke er så stor, men den indirekte magt kan være meget stor. Hvis man også vel og mærke får Folketinget engageret i de sager, som man rejser, siger hun videre.

Statsrevisorer får et vederlag på omkring 365.000 kroner om året.

RITZAU