15. OKT 2018 • 18:11UDLAND

Efterforskere går ind på saudiarabisk konsulat i Istanbul

Tyrkiske efterforskere er gået ind på Saudi-Arabiens konsulat i Tyrkiet for at finde spor efter journalist.

Et hold af efterforskere fra både Tyrkiet og Saudi-Arabien er mandag eftermiddag gået ind på Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske by Istanbul for at lede efter spor af journalisten Jamal Khashoggi.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der noterer sig, at der et par timer før efterforskerne kom et rengøringshold til konsulatet.

Det står ifølge AP ikke klart, præcis hvilke beføjelser holdet har til at undersøge konsulatet.

Undersøgelsen af konsulatet beskrives af AP som "ekstra-ordinær", fordi Wien-konventionen slår fast, at konsulater og ambassader teknisk set tilhører det pågældende land og ikke det land, som konsulatet omgives af.



Jamal Khashoggi, der bor og skriver for aviser i USA, har været savnet, siden han gik ind på konsulatet 2. oktober. Tyrkiske embedsfolk frygter, at han er blevet dræbt på konsulatet.

Saudi-Arabien har afvist anklagerne.

En udveksling af anklager har hævet tonelejet mellem USA og Saudi-Arabien.

USAs præsident, Donald Trump, har ifølge AP sagt, at Saudi-Arabien kunne blive mødt med "alvorlige konsekvenser", hvis det bevises, at landet har noget at gøre med Khashoggis forsvinden.

Som modsvar svarede Saudi-Arabien ifølge AP, at det ville svare igen prompte, hvis det blev tilfældet. Ved samme lejlighed beskrev det olierige kongerige sin egen rolle i verdensøkonomien som "vital" og indflydelsesrig".

/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

20. NOV 2018 • 08:23

Tyv stak af med pengekasse

20. NOV 2018 • 08:12

Byens juletog kommer op i dag

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen