22. NOV 2017 • 17:01UDLAND

PORTRÆT: Mladic til fanger i Srebrenica: Stoler I ikke på mig?

Bosnisk folkemorder beskrives som fanatisk serber. Han gik i faderens fodspor, og datteren tog sit eget liv.

Et af de billeder, der brænder stærkest igennem fra krigen i Bosnien, er skræmte muslimske mænd fra byen Srebrenica, der får cigaretter af general Ratko Mladic.

Det er juli måned 1995 i det østlige Bosnien. De bosniske serbere er lige trængt ind i den belejrede by, og optrinnet filmes.



Han forsikrer dem om, at der ikke vil ske dem noget.

- Stoler I ikke på mig, lyder hans påtagede forundring, uden at han venter på svar.



Kort efter, skønnes det, føres mellem 7000 og 8000 drenge og mænd ud af Srebrenica, henrettes og kastes i massegrave.

Ordren kom fra Mladic, den militære øverstkommanderende for de bosniske serbere.

Onsdag blev han af en FN-domstol idømt fængsel på livstid for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.



For mange, der oplevede krigen i Bosnien, var Mladic slagteren over dem alle. Han stod bag den nådesløse belejring af Sarajevo, hvor han sendte sine snigskytter ud for at sprede rædsel i den bosniske hovedstad. 10.000 mistede livet i byen.



Mladic var den serbiske nationalist over dem alle.

Han stammer fra det sydlige Bosnien. Født den 12. marts 1942 i en bosnisk-serbisk landsby. Faderen var militærmand og partisan og døde under et angreb mod kroatiske fascister i 1945.

Sønnen fulgte i faderens fodspor og blev officer i den jugoslaviske hær.



I slutningen af 1980erne blev han udnævnt til topofficer i den makedonske hovedstad, Skopje. Her blev han husket som en brovtende nationalist.

- Det handlede altid om serberne. Han gjorde ikke noget godt indtryk på mange makedonere, fortalte en makedonsk embedsmand nogle år senere Ritzau.

Da den jugoslaviske opløsning begyndte 1991, blev Mladic sendt til Kroatien for at bistå de serbiske nationalisters kamp mod den kroatiske hær. Året efter overtog han kommandoen for den jugoslaviske hær i Sarajevo.



Med ét var han skudt frem i forreste linje sammen med de bosniske serberes politiske leder, Radovan Karadzic. Krigen i Bosnien brød ud i april 1992.



Mladic slap terroren løs. Muslimske og kroatiske landsbyer blev indtaget, beboere blev summarisk henrettet. Kvinder voldtaget, og huse brændt ned. Op mod to millioner mennesker flygtede eller blev fordrevet. 20.000 endte i Danmark.

100.000 mistede livet.



Sarajevo holdt stand mod de bosnisk-serbiske angribere under den tre år lange krig. Men de daglige granater, som Mladic fra bjergene sendte mod byen, spredte panik.



Efter Srebrenica i sommeren 1995 var spillet ude for Mladic. USA og Nato greb ind og stoppede krigen. FNs krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien anklagede Mladic for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

Hans datter Ana havde året inden taget sit eget liv. Flere oplysninger har peget på, at hun udviklede en depression, da det gik op for hende, hvad faderen deltog i.

Det blev til en række år på flugt, inden Mladic i 2011 blev anholdt i Serbien og sendt til FNs domstol i Haag.



/ritzau/

Mest læste