11. AUG 2017 • 10:35UDLAND

FN-rapport: Trods nederlag muliggør IS stadig globale angreb

Selv om IS er trængt, tilskynder gruppen fortsat angreb på globalt plan, konkluderer FN-rapport.

Islamisk Stat fortsætter med at "tilskynde og muliggøre" angreb på et globalt plan trods en række militære nederlag i Syrien og Irak.

Det konkluderer en ny FN-rapport.

Den 24 sider lange tekst påpeger blandt andet, at penge overføres fra den ekstremistiske gruppe til udlandet - ofte små summer, der gør dem svære at opspore.



Det sker, samtidig med at Islamisk Stat øger sit internationale fokus, som det store antal angreb i Europa de seneste år demonstrerer, står der i rapporten.



Den økonomiske støtte kommer fortsat primært fra olieindtægter og skattebetalinger, som lokale befolkninger i IS-besatte områder afkræves.

Men Islamisk Stats økonomiske kerne svækkes fortsat, understreger, rapporten. Primært på grund af militært pres.



Men gruppen, der senest har mistet grebet om dens sidste, store bastion i Irak, Mosul, har stadig blikket rettet mod andre verdensdele.



Blandt andet Sydøstasien. Her håber Islamisk Stat på at brede sig ud, konkluderer rapporten med henvisning til en igangværende konflikt i den sydlige del af Filippinerne.

Her har hundredvis af medlemmer af den militante islamistiske gruppe Abu Sayyaf, der har svoret troskab til Islamisk Stat, besat byen Marawi og dræbt næsten 700 personer de seneste måneder.



Rapporten er blevet udfærdiget af et ekspertpanel.

De bemærker, at antallet af udlændinge, der rejser til Irak og Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, "er fortsat med at falde".

/ritzau/AFP

22. OKT 2017 • 15:11 KUN FOR ABONNENTER

Snart er det yngletid hos Bornholms Rovfugleshow efter en god sæson

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER

Weekendens leder: En skål for Bornholm!

22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER

Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt

Mest læste