20. MAR 2017 • 18:18UDLAND

Tyrkiet: Nazi-ord får Europa væk fra "fascistfælden"

Mens Tyskland kalder tyrkernes brug af nazireference uacceptabelt, afviser Tyrkiet at have gjort noget galt.

Der er fare for, at europæerne har kurs mod fascismens fælde, og derfor er Tyrkiet nødt til at advare om situationen med ord som nazimetoder.

Det siger den tyrkiske vicepremierminister, Numan Kurtulmus, der forsvarer tyrkernes sprogbrug. Dermed preller en opfordring fra Tyskland tilsyneladende af på Tyrkiet.



- Vi kan høre fascismens og nazismens marcherende skridt. Det er vi nødt til at gå imod. Vi siger disse ting (til Europa, red.), så de ikke falder i fascismens fælde, siger Kurtulmus ifølge nyhedsbureauet AFP mandag aften.

Tidligere på dagen lød det ellers fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at tyrkiske ledere må holde op med at sammenholde tysk politik med naziæraen.

Merkels talskvinde, Ulrike Demmer, sagde, at forbundsregeringen følger udviklingen meget nøje, og at den opfatter nazisammenligningerne som uacceptable.

Også den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, er gået skarpt i rette med den tyrkiske tone.

- Vi er tolerante, men vi er ikke dumme, sagde han søndag til avisen Passauer Neue Presse og kaldte Erdogans nazianklager mod forbundskansleren som "chokerende".

I en tale, som tidligere blev bragt på tyrkisk tv, sagde Erdogan direkte henvendt til Merkel:



- Du benytter dig lige præcis af nazimetoder.

De tyrkiske nazibeskyldninger begyndte, da Tyskland, Holland og Østrig for kort tid siden nægtede at lade flere tyrkiske ministre tale på valgmøder i deres lande til folk med tyrkisk baggrund.

Det var valgmøder til fordel for et ja ved næste måneds folkeafstemning i Tyrkiet om en forfatningsændring. Den vil give Erdogan meget store magtbeføjelser som præsident.

Mange tyrkere, der bor i Europa, kan stemme ved folkeafstemningen i Tyrkiet 16. april.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste