22. FEB 2019 • 10:23SPORT

Politisk konflikt koster OL-pladser ved World Cup

Manglende visum til pakistanske skytter ved World Cuppen i New Delhi har fået IOC til at skride ind.

Årets første World Cup i skydning er så småt i gang i indiske New Delhi, men manglende visum til de to tilmeldte pakistanske skytter ved stævnet får nu konsekvenser for en af disciplinerne.

Oprindeligt var der 16 OL-kvotepladser på spil til World Cuppen, men de indiske myndigheders nægtelse af visum til de pakistanske skytter har fået Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at reagere.

I disciplinen 25 meter silhuetpistol, hvor de to pakistanske mænd skulle stille op, har man valgt at fjerne de to OL-pladser, der var på spil.

Det Internationale Sportsskytteforbund (ISSF) skriver på sin hjemmeside:



- Grundet principperne om antidiskrimination, som klart står beskrevet i det olympiske charter, har IOC besluttet at fjerne den olympiske kvalifikation for den specifikke disciplin.

Indien beskylder Pakistan for at støtte den gruppe, som mistænkes for at stå bag et selvmordsangreb i Kashmir i forrige uge, hvor 40 elitesoldater livet.

Og den politisk betændte situation mellem de to lande førte til, at de indiske myndigheder ikke ville give visum til de to pakistanske atleter.



Danmark har fire skytter med til World Cuppen i New Delhi, men ingen af de fire danskere stiller op i den nævnte disciplin og kan således stadig skyde for OL-kvotepladser til Danmark.

IOC har bedt ISSF komme med et forslag til, hvordan de to OL-pladser kan uddeles på et senere tidspunkt.



/ritzau/

17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste