18. FEB 2018 • 20:56SPORT

Alderspræsidenten Federer kroner rekorduge med ny titel

Roger Federer levede op til favoritværdigheden i søndagens finale mod Grigor Dimitrov.

Roger Federer kunne tidligere på ugen fejre, at han nu er historiens ældste tennisspiller til at ligge på verdensranglistens førsteplads hos herrerne.

Søndag føjede schweizeren så sin singletitel nummer 97 til cvet, da han i overlegen stil slog Grigor Dimitrov 6-2, 6-2 i finalen af ATP-turneringen i Rotterdam.

- Hvilken fantastisk uge. I begyndelsen af ugen var målet at komme i semifinalen. Det her er absolut fantastisk. Jeg er virkelig glad.

- Det er utroligt at være nummer et i verden igen efter alle de år. Det her er en af de bedste uger i mit liv, siger Roger Federer ifølge AFP.



Federers 97 turneringssejre overgås kun af Jimmy Connors i den åbne æra, som begyndte, da tennis blev professionelt i 1968.



Jimmy Connors vandt i sin karriere 109 turneringer.



36-årige Federer var førsteseedet ved den hollandske turnering, og han levede dermed op til favoritværdigheden mod bulgarske Dimitrov.

Undervejs brød han Dimitrov fire gange på otte breakbolde. Dimitrov havde omvendt ikke en eneste breakbold og var altså aldrig tæt på at true Federers sejr.



Federer overtog førstepladsen på verdensranglisten fra spanske Rafael Nadal, da Federer fredag besejrede Robin Haase i kvartfinalen i Rotterdam.

Forinden tilhørte rekorden amerikaneren André Agassi, der var verdensetter i en alder af 33 år og 133 dage.



Federer havde ikke været øverst på ranglisten siden november 2012.



/ritzau/

22. SEP 2018 • 15:31 FOR ABONNENTER

Vandet får fart på i svømmehallen

22. SEP 2018 • 14:16

Flere vil holde får og geder

22. SEP 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER

Siff er blevet en kendis

22. SEP 2018 • 11:29 FOR ABONNENTER

Sygdom udfordrer en stram økonomi

22. SEP 2018 • 10:40 FOR ABONNENTER

Tilflytterne bedømmer Rune Holm positivt

Mest læste