13. AUG 2017 • 11:30SPORT

Svage putts frustrerer Thorbjørn Olesen i major-nedtur

Dårlige putts har sendt Thorbjørn Olesen fra toppen ned i midterfeltet ved PGA Championship, mener han.

Det frustrerer den danske golfspiller Thorbjørn Olesen, at han er dykket fra en delt førsteplads efter første runde til en delt 37.-plads inden finalerunden i årets sidste majorturnering, PGA Championship.

Han giver dårlige putts en stor del af skylden for, at han efter en første runde i 67 slag måtte bruge henholdsvis 78 og 71 slag på anden og tredje runde.



- Jeg er klart frustreret. Jeg synes egentlig, jeg har spillet meget godt. Jeg åbnede med en god runde torsdag, men selv der var der putts, som ikke var gode nok, siger han til TV3 Sport.



- Jeg har ikke puttet godt nok de første tre dage til at være med fremme. Jeg har ikke udnyttet de muligheder, jeg har haft på par-5-hullerne og på de korte par-4, hvor jeg har ligget godt til efter mine drives.

- Jeg har slet ikke fået udnyttet mine birdiemuligheder, og det er man nødt til på sådan en bane, hvor der også er mange svære par-4-huller, uddyber Olesen.

Han nød stor opmærksomhed i internationale medier efter første runde, men han røg hurtigt ud i glemslen igen efter at være faldet langt ned i feltet.

Søndagens runde vil han bruge på at sætte et godt aftryk i turneringen og avancere i stillingen.



- Det var da positivt at gå tredje runde i par, men jeg skulle have lavet flere birdies, så jeg kunne være rykket frem på leaderboardet. Nu må jeg udnytte min sidste chance til at gøre det, siger Thorbjørn Olesen.

Klokken 17.15 dansk tid teer han ud på fjerde runde.

Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen missede begge cuttet i turneringen.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste