12. AUG 2017 • 19:05SPORT

Sønderjyske-anfører: Nederlag var en øjenåbner

Marc Pedersen mener, at nederlaget til FC Helsingør i tredje runde var godt givet ud i Sønderjyske.

Sønderjyske leverede langt under niveau, da holdet i sæsonens tredje runde i Alka Superliga hjemme tabte 1-2 til oprykkeren FC Helsingør.



Efter den kamp var anfører Marc Pedersen kritisk over for både indsatsen og attituden, men på begge parametre er der siden rettet gevaldigt op.

Først slog sønderjyderne hjemme AGF med 3-0, og lørdag fulgte man så op med 1-1 hos sidste sæsons bronzevindere, Lyngby.



- Det var træls at tabe til Helsingør, men jeg tror også den kamp var en øjenåbner for mange i truppen. Hvis der ikke bliver leveret på vores hold, så er vi nul og niks.



- Det krævede måske sådan en kamp, før folk fandt ud af det. Havde det været mod FC København, vi havde tabt, havde folk måske sagt "det plejer vi også at gøre," siger Marc Pedersen.



- Jeg tror, selv om det var træls, at det nederlag var godt givet ud. Folk fandt ud af, hvad der skal til for at spille i Sønderjyske. Vi er ikke bedre, end at hvis en mand ikke giver alt, så kan alle hold skille os ad.



- Vi har et nyt hold, hvor alle måske ikke har været vant til at løbe så meget, som vi gør her. Men alle har efter det nederlag fundet ud af, at det er nødvendigt, siger anføreren.



Træner Claus Nørgaard mener, at nederlaget til FC Helsingør har fået for meget opmærksomhed fra folk uden for klubben.



- Der er rigtig mange, der har snakket om, at vi har svinget rigtig meget. Man skal huske, at vi kun har tabt én kamp, og at vi har fået 1,6 point i snit hidtil. Vi har en målscore på 9-4, så vi er fint tilfredse.

- Der er brugt lang tid på at dvæle ved Helsingør-kampen, men det har vi ikke selv gjort. Vi fik den hurtigt lukket ned, og siden har det set fint ud, siger Claus Nørgaard.



Sønderjyske er på Superligaens fjerdeplads noteret for otte point.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste