18. MAJ 2017 • 19:52SPORT

Thomas Bjørn går flot runde på Sicilien

Den danske Ryder Cup-kaptajn gik første runde i seks slag under par ved Rocco Forte Open på Sicilien.

Thomas Bjørn fik torsdag en rigtig fin begyndelse på European Tour-turneringen Rocco Forte Open på Sicilien.



Den danske golfspiller gik første runde i 65 slag, seks slag under banens par.



Det placerede ham undervejs på dagens første runde på en delt sjetteplads, og da alle spillere havde færdiggjort runden, lå Thomas Bjørn på en delt 12.-plads.



Svenske Sebastian Söderberg deler førstepladsen med nordirske Michael Hoey, og begge spillere gik første runde i blot 61 slag.



Thomas Bjørn indledte runden fra hul 11, og den danske Ryder Cup-kaptajn var ikke mindst stærk cirka midtvejs på sin runde.



Her lavede Thomas Bjørn fem birdies på seks huller, og det var stærkt medvirkende til at sende ham frem blandt de forreste.

Også Jeff Winther er færdig med runden, som han gik i 68 slag. Det placerer ham på en delt plads som nummer 50.



Lasse Jensen gik første runde i 71 slag og er delt nummer 116.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste