20. MAR 2017 • 15:29SPORT

Tysk målmager hyldes med afskedskamp mod England

Lukas Podolski får sin landskamp nummer 130, når Tyskland onsdag spiller mod England i Dortmund.

En af tysk fodbolds store skikkelser gennem mere end ti år takker onsdag aften definitivt af i landsholdstrøjen.



31-årige Lukas Podolski er blevet tildelt en afskedskamp af Tysklands landstræner, Joachim Löw.



Galatasaray-spilleren, der efter denne sæson skifter til japanske Vissel Kobe, er med, når Tyskland i Dortmund tager imod England i en testkamp.



Dermed følger Joachim Löw op på en lignende situation fra august sidste år, hvor Bastian Schweinsteiger blev tildelt en afskedskamp, efter at han havde valgt at stoppe på landsholdet.



Lukas Podolski, der også kunne have valgt at repræsentere Polen på landsholdsplan, meddelte i august sidste år, at han ville indstille landsholdskarrieren for Tyskland efter 12 år som angriber på landsholdet.



Her nåede han at score 48 mål i 129 landskampe, men i hvert fald antallet af landskampe bliver altså forøget på onsdag.



Lukas Podolski ligger ifølge Det Tyske Fodboldforbunds hjemmeside nummer fire på alle tiders topscorerliste for de tyske landshold, og han har spillet tredjeflest kampe for den store fodboldnation.



Fire gange deltog angriberen ved en EM-slutrunde, og tre gange var han med ved en VM-slutrunde. Senest var han i 2014 med til at blive verdensmester i Brasilien, dog med begrænset spilletid og uden at score ved slutrunden.



På klubplan havde han størst personlig succes i FC Köln, men han nåede også at repræsentere storklubber som Bayern München, Arsenal og Inter.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste