22. JUN 2019 • 20:48ERHVERV/POLITIK

Enhedslisten vil have flere på deltid op på fuldtid

Står det til Enhedslisten skal flere sygeplejersker og pædagoger op på fuldtid.

Der står i øjeblikket hundredvis af ledige stillinger klar, hvis man er sygeplejerske eller pædagog.



Og der vil komme endnu flere stillinger, hvis partierne i rød blok bliver enige om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, forbedringer af sygeplejen og hjemmehjælpen.

Enhedslistens Pernille Skipper siger forud for forhandlinger med Mette Frederiksen lørdag, at hun vil have flere på deltid op på fuldtid for at løse problemet med manglen på hænder.



- Når vi skal finde flere hænder til arbejdsmarkedet, skal vi sætte folk på deltid ufrivilligt - enten direkte eller indirekte ufrivilligt - op i fuld tid. Give unge uden uddannelse en uddannelse. Mekanismer af den dur, siger Pernille Skipper.

Dermed lægger Enhedslisten nu et konkret forslag på bordet i forhandlingerne i forsøget på at skaffe arbejdskraft, der kan indfri de røde partiers velfærdsløfter.



Både blandt eksempelvis sygeplejersker og pædagoger er der brug af deltidsstillinger. Det bliver kritiseret for at medvirke til mangel på hænder på sygehuse og i daginstitutioner.



Men mange af dem, der er på deltid, ser formentlig den kortere arbejdstid som en nødvendighed, hvis man skal få familielivet til at hænge sammen.



Enhedslisten mener dog, at der er mange, der er ufrivilligt på deltid. De skal have mulighed for at komme op på fuldtid.



Manglen på arbejdskraft er et af de centrale slagsmål i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

De Radikale har foreslået, at der åbnes op for mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Det skal ifølge Morten Østergaard ske ved at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra lande uden for EU skal tjene for at kunne arbejde i Danmark.

Står det til Morten Østergaard skal grænsen sænkes fra de nuværende 427.000 kroner om året til 325.000 kroner. Ifølge partiets beregninger vil det ud over at give flere hænder på arbejdsmarkedet også bidrage med to milliarder kroner til statskassen.

De forslag afviser de øvrige tre partier i forhandlingerne dog. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil hellere fokusere på at få folk, der allerede er i Danmark, i arbejde.



Hun peger især på indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet og unge, der hverken er i job eller uddannelse, som de oplagte grupper at tage fat i.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER

Cirkus til fordel for soldaterfamilier

16. SEP 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER

Åbningstalen: En hyldest til de kulturfrivillige

16. SEP 2019 • 16:10

Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager